Region Sjælland øger testkapaciteten i Slagelse efter stigende smitteudbrud

Som en konsekvens af et stigende antal smittede med covid-19 øger myndighederne nu den daglige testkapacitet i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland øger i de kommende dage testkapaciteten i Slagelse som en konsekvens af en stigning i antallet af smittede med covid-19.

Det fortæller den lægefaglig enhedschef i Region Sjælland, Søren Rasmussen, på et pressemøde torsdag på Slagelse Politistation.

Indtil i dag var testkapaciteten 300. Med øgningen vil der torsdag kunne testes i alt 700, mens der vil kunne testes 500 fredag, lørdag og søndag.  

Der er tale om en testøgning i det såkaldte samfundsspor, hvor borgere uden virussymptomer kan blive testet i hvide telte.

- Har man symptomer, så bliv enten hjemme eller kontakt din egen læge. Du skal ikke bare gå ind og testes, men vurderes sundhedsfagligt, siger Søren Rasmussen.

Friskole er hårdt ramt

Den seneste uge er der konstateret 50 nye smittede, og aktuelt er smittetrykket i Slagelse Kommune på 63,4 pr. 100.000 indbygger. Et tal, der er over sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse, der ligger ved 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. 

Slagelses smittetryk er aktuelt det syvende højeste i Danmark. 

Udbruddet har især været voldsomt på Lille Egede Friskole ved landsbyen Boeslunde, hvor der torsdag var konstateret 32 smittetilfælde blandt elever og lærerer. 

Lille Egede Friskole
Læs også
Smittetallet stiger igen på friskole - skoleleder udskyder planlagt opstart
Lille Egede Friskole
Læs også
Smittetallet stiger igen på friskole - skoleleder udskyder planlagt opstart

Angiveligt skyldes det udbruddet, at en lærer blev smittet efter at have været til en konfirmation i København, hvor det aktuelle smittetryk også er højt. 

På pressemødet siger borgmester John Dyrby Poulsen (S), at der er blevet lavet isolationsfaciliteter til friskolen og andre skoler, hvor elever er i kontakt med friskolens elever.

Han fortæller også, at der på et plejecenter er konstateret en enkelt smittet. 

På trods af det stigende antal smittede maner John Dyrby Poulsen til ro.

- Man skal gøre det, vi tilbage i foråret lærte, vi skulle gøre: Hold afstand, sprit hænder  og tænk jer om. Vi holder nøje øje med, hvad der sker, og lige nu er der ikke alvorlige udfordringer i forhold til smittetrykket, men det kan ske meget hurtigt, har vi erfaret, siger han.

robot_i_skolen.jpg
Læs også
44 børnehavebørn og fire skoleklasser er sendt hjem
robot_i_skolen.jpg
Læs også
44 børnehavebørn og fire skoleklasser er sendt hjem

Også politiet vil fremover være mere synligt i gadebilledet.

Det siger Lene Frank, politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi vil have ekstra patruljer i byen for at sikre, at butikker, restauranter og cafeer har sprit, håndvask og handsker og overholder afstandskravene, siger hun. 


Nyhedsoverblik