Populær restaurant på Falster hejser flaget og byder igen gæsterne indenfor

En lukket buffet bliver den største udfordring, forudser ejer af Larsens Plads i Marielyst, der mandag genåbnede og blev mødt af glade gæster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Velkommen til.

Mikkel Funch har hejst Dannebrog til tops på en overskyet og regntung himmel. Adspredt rundt om ham står en større gruppe mennesker, der tager billeder og klapper, før de går med ham ind i varmen, klar til at bestille en fadøl.

Mikkel Larsen er medejer af restauranten Larsens Plads i Marielyst, som mandag igen måtte åbne op som følge af regeringens genåbningsplan af Danmark. Det sker efter to hårde og lange måneder med en tvangslukning, der har gjort ondt på stedets ejere, som foruden Mikkel også tæller Amalie Beck.

- Det var rigtig mærkeligt i påsken, hvor vejret var sindssygt godt, at gå med sin familie og kunne se på en tom forretning, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Medejer Amalie Beck kigger et par spændende sommermåneder i møde.
Medejer Amalie Beck kigger et par spændende sommermåneder i møde. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Også stamgæsterne har haft en hård periode uden mulighed for at svinge forbi deres stamsted. Derfor er mandagens åbning en rigtig god nyhed.

Ved et bord sidder fire sommerhusejere og nyder en øl. 

- Det er rart at komme herned og igen se nogle, man kender, og nogle, man ikke kender personligt, men som man har set hernede før, siger Lis Hansen.

- Det er vores stamsted, når vi er hernede, så det er skønt at se det gamle sted igen, siger Erik Eskildsen.

Buffeten største udfordring

Det bliver en meget anderledes restaurant, der nu åbner af hensyn til smittefaren. Eksempelvis har restauranten valgt at lukke buffeten ned og sat plexiglas op, på gulvet er der klistret røde afstandsmærker op.  

Reglerne foreskriver derudover, at der skal være mindst en mindst en meter mellem bordene, mens hver gæst skal have to kvadratmeters albuerum. Her er en restaurant som Larsens Plads heldig, for den er stor og giver muligheder for at leve op til reglerne. Alligevel kan ejeren se frem til færre gæster og dermed færre penge i kassen.

- Buffeten bliver den største udfordring for os, for vi har rigtig mange buffetgæster en sommeraften, så den ændring, vi har lavet der, er vi rigtig spændt på at se i aktion, siger Amalie Beck.

Middelaldercenter
Læs også
Lokal attraktion bekymrede trods genåbning - som det ser ud nu kan vi ikke åbne 
Middelaldercenter
Læs også
Lokal attraktion bekymrede trods genåbning - som det ser ud nu kan vi ikke åbne 

Hos brancheorganisationen Horesta ser man både med forventning og bekymring på genåbningen på Sjælland.

- Allerede før, vi blev tvangslukket i marts, blev rigtig mange gæster væk af frygt for smitte, og fordi de ønskede at holde på deres penge, da der var udsigt til økonomisk krise, siger Allan Hansen, formand for Horesta Region Sjælland.  


Nyhedsoverblik