Politiet skruer op for grænsekontrollen - skal gennemføre flere stikprøver

Stikprøvekontrollen bliver intensiveret ved grænseposterne i Rødbyhavn og Gedser den næste måned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden midnat har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skruet en tak op for en i forvejen intensiveret grænsekontrol i Rødbyhavn og Gedser.

Det sker som et resultat af de landsdækkende coronastramninger, som statsminister Mette Frederiksen (S) og myndighederne præsenterede fredag aften.

Stramningen af grænsekontrollen betyder blandt andet, at politiet vil foretage flere stikprøvekontroller af de køretøjer, der rejser ind i Danmark, end det tidligere har gjort.

quote Det vil ikke være en 100 procent kontrol, men folk vil i et stort omfang blive kontrolleret

Peter Compen, leder, Udlændingekontrolafdelingen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Ved stikprøvekontrollerne ser politiet blandt andet på, hvilket land en person kommer fra, og om vedkommende har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål med indrejsen i Danmark. 

Et anerkendelsesværdigt formål kan for eksempel være, hvis man arbejder eller har en kæreste i Danmark eller ejer et sommerhus. 

Kommer man fra et karantæneramt land uden et anerkendelsesværdigt formål, må man vende bilen om. 

Mette Frederiksen
Læs også
Nye restriktioner: Mundbind overalt og forsamlingsforbud sænkes til 10 personer
Mette Frederiksen
Læs også
Nye restriktioner: Mundbind overalt og forsamlingsforbud sænkes til 10 personer

Aktuelt fraråder Udenrigsministeriet unødvendige rejser til stort hele verden med undtagelse af Grækenland, Norge, fem regioner i Sverige samt Slesvig-Holsten i Nordtyskland.

- Vi vil lave en profilering af de biler og personer, der ankommer med færgerne og udtage en masse til kontrol. Det vil ikke være en 100 procent kontrol, men folk vil i et stort omfang blive kontrolleret.

Det siger Peter Compen, fungerende politiinspektør og leder af udlændingekontrolafdelingen.

Har orden i sagerne

Kontrolstramningen varer foreløbig fire uger. Politiinspektøren ønsker ikke at oplyse, om intensiveringen betyder, at politiet vil øge deres bemanding ved grænseovergangene. 

- Jeg ved, at vi bare vil være nok til at foretage en intensiveret grænsekontrol, siger han. 

Mellem fem og 10 personer er i gennemsnit dagligt blevet sendt retur mod deres hjemland, fordi de ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med deres indrejse i Danmark.

- De fleste borgere har dog orden i sagerne, når de rejser ind i Danmark. Det er sjældent, der opstår tvivl, og de er godt informeret, om de krav, der er, siger Peter Compen.

Den intensiverede grænsekontrol har kørt siden september, hvor Danmark her overgik fra en fuld grænsekontrol, der havde kørt siden marts.

Grænsekontrol
Læs også
Regeringen dropper fuld grænsekontrol
Grænsekontrol
Læs også
Regeringen dropper fuld grænsekontrol

Ved en fuld grænsekontrol bliver alle køretøjer standset.


Nyhedsoverblik