Partier vil have regeringen på banen i håndsprit-sag: - Det giver simpelthen ikke mening

Den lollandske virksomhed Seimei skal trække deres håndspit-produkt tilbage, fordi det ifølge Miljøstyrelsen er for tæt på en fødevare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seimei omlagde i marts den normale produktion af juice til håndsprit som en hjælp til at håndtere den enorme efterspørgsel, der har været under coronakrisen.

Og derfor er det er både tåbeligt og helt urimeligt, at virksomheden skal straffes, fordi den sælger håndsprit i en flaske, der får det til at se ud som om, at indholdet er egnet til indtagelse.

quote I sådan et tilfælde her bliver der nødt til at være mere fleksibilitet fra myndighederns side

Morten Dahlin, (V), MF

Det mener flere borgerlige partier, der nu vil have regeringen og miljøminister Lea Wermelin (S) til at gå ind i sagen. 

Kan betyde lukning

Seimei har af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fået et påbud om at trække produktet tilbage, fordi emballagen ifølge styrelsen minder for meget om en fødevare og derved ikke lever op til kravene om 
forbrugersikkerhed.

Påbuddet kan i yderste konsekvens ende med, at virksomheden fra Lolland må lukke, fordi udgifterne til at trække håndspritten tilbage bliver for stor.

- Vi har at gøre med en virksomhed, der på regeringens opfordring i en global sundhedskrise omlægger produktionen til håndsprit for at hjælpe os alle sammen. Når den så har gjort det, kommer myndighederne bagefter og siger,  at det skal den ikke gøre alligevel, og at den skal bruge en hulens masse penge på at trække produktet tilbage. Det giver simpelthen ikke mening, siger Venstres Morten Dahlin. 

Læs også
Juicefabrik omlagde produktion til håndsprit - nu skal de trække produkterne tilbage
Læs også
Juicefabrik omlagde produktion til håndsprit - nu skal de trække produkterne tilbage

Det er Nye Borgerlige enige i. Partiets miljøordfører, Peter Seier Christensen, har stillet tre spørgsmål til miljøministeren og bedt om hendes holdning.

- Jeg vil mene, man bør vise konduite, fordi det er en speciel situation, og enten skal de (Seimei, red.) have lov til at sælge flaskerne eller få en erstatning, hvis de lider et stort tab.  Hvis jeg havde en virksomhed og oplevede, at det var det, der var konsekvensen for at hjælpe, ville jeg da tænke mig meget grundigt om, hvorvidt jeg skulle gøre det igen, siger han.

Mere fleksible regler

I en pressemeddelelse skriver Miljøstyrelsen, at "når de samme juiceflaskeemballager anvendes som emballage til både hånddesinfektion og fødevareprodukter, er det vigtigt, at den anvendte emballage og etikette adskiller sig klart fra fødevareprodukter, så der ikke kan ske en forveksling med indpakningen i dens form og funktion."

mads_claus_rasmussenritzau_scanpix2.jpg
Læs også
Usædvanligt mange henvendelser til Giftlinjen - danskere drikker håndsprit
mads_claus_rasmussenritzau_scanpix2.jpg
Læs også
Usædvanligt mange henvendelser til Giftlinjen - danskere drikker håndsprit

Morten Dahlin mener, at man bør have mere fleksible regler på området i sådan en ekstraordinær situation.

- I sådan et tilfælde her bliver der nødt til at være mere fleksibilitet fra myndighederns side på den korte bane, mens man på den lange bane, hvis nu virksomheden ville gå permanent ind på håndspritmarkedet, 
selvfølgelig skulle leve op til de regler og standarder, der gælder for forbrugerbeskyttelsen, siger han.

VIDEO: Sådan her lød det fra stifter og medindehaver Mette Feldt, da TV2 ØST onsdag kunne fortælle, at Seimei har fået påbud om at trække håndspritten tilbage.

 

Nyhedsoverblik