Overlæge: Restriktionerne har formentlig hjulpet

Der er registreret yderligere 1246 smittetilfælde og 28 coronarelaterede dødsfald det seneste døgn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er det seneste døgn registreret 1246 nye coronatilfælde.

Det er sket på baggrund af 69.013 prøver, oplyser Statens Serum Institut (SSI) søndag eftermiddag.

Det svarer til at, 1,81 af prøverne er positive. Det er nogenlunde samme andel som de seneste dage.

Dermed hersker der en stabilisering af positivprocenten, mener overlæge ved intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital Christian Wamberg.

- Jeg hæfter mig ved, at vi er nået til en situation nu, hvor positivprocenten stabiliserer sig på niveauet mellem en og to procent.

- Så det er positivt, at restriktionerne formentlig har en gavnlig effekt, siger overlægen.

Flere indlagte

Efter at antallet af indlagte coronapatienter faldt de seneste fem dage i træk, er der søndag sket en stigning på 42 til 875 patienter søndag.

- Det er et udtryk for, at fredag er en stor udskrivningsdag, mens lørdag og søndag ikke på samme måde er det.

- Kommunerne er ikke så gode til at tage imod i weekenden, så derfor kommer der typisk flere hjem om fredagen. Lørdag og søndag er det lidt sværere at holde samme flow i ind- og udtrafikken på hospitalerne, siger Wamberg.

Læs også
Pårørende til borger på coronaramt plejehjem undrer sig: - Hvorfor får hun ikke vaccinen?
Læs også
Pårørende til borger på coronaramt plejehjem undrer sig: - Hvorfor får hun ikke vaccinen?

Af de 875 indlagte er 138 patienter indlagt på intensivafdelinger, og 84 er lagt i respirator.

Der er yderligere 28 nye coronarelaterede dødsfald.

Samlet set er 1570 personer døde med covid-19, siden epidemien ramte landet i februar.

Det højeste antal indlagte blev registreret 4. januar, da der var 964 coronapatienter på landet sygehuse.

Antallet af testede har taget et dyk i dagene efter jul og nytår.

Før jul var der dage med op til 170.000 testede.

I alt er godt fire millioner danskere blevet testet for coronavirus.

Flere bliver smittet med britisk coronavariant

Myndighederne holder særligt øje med en britisk virusmutation kaldet B117, der vurderes at være 70 procent mere smitsom end de øvrige coronavarianter.

Fra 14. november til 2. januar er der fundet 134 tilfælde af den britiske variant i den andel af positive prøver, der er blevet gensekventeret.

Det reelle antal smittede vurderes af Statens Serum Institut at være cirka otte gange højere.

Frygten er, at den britiske variant i løbet af kort tid vil blive dominerende og smitte langt flere danskere med virusset.

Læs også
Smitsom britisk virusvariant fundet hos i alt 134 danskere
Læs også
Smitsom britisk virusvariant fundet hos i alt 134 danskere

De daglige opgørelse fra SSI viser, at der gik ni måneder fra første coronadødsfald, som fandt sted midt i marts, til nummer 1000 i december. De seneste godt tre uger har der været mere end 500 døde.

En af grundene til denne stigning er, at vi lige nu står i en årstid for virusrelaterede dødsfald, påpeger overlægen.

- Det er den normale årstidsvariation for dødsfald på grund af virus. Og så spiller det nok ind, at covid er lidt værre end de fleste andre infektionssygdomme, som vi plejer at have, fortæller Christian Wamberg.


Nyhedsoverblik