Overblik: Anden fase af nedlukningen – disse erhverv og skoler lukker ned

Fra mandag den 21. december skal en lang række forretninger og skoler holde lukket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For at begrænse spredningen af corona-smitte i Danmark har regeringen indført en række tiltag.

I sidste uge lukkede indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer. Og fra i dag, mandag den 21. december, skal en række erhverv holde lukkede.

Det drejer sig om tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje, skønheds- og massageklinikker, og solarier, frisører, køreskoler og andre typer af liberalt erhverv, der indebærer tæt fysisk kontakt med kunder, skal også holde lukkede.

Nedlukningen gælder foreløbigt frem til den 3. januar 2021.

Efterskoler og højskoler lukker

Den 21. december lukker efterskoler og højskoler også, og de mindste skoleelever fra 0. til 4. klasse sendes på juleferie eller modtager virtuel undervisning.

Læs også
Sidste åbningsdag for liberale erhverv - frisør holdt åbent til midnat
Læs også
Sidste åbningsdag for liberale erhverv - frisør holdt åbent til midnat

SFO og klubtilbud skal også lukke fra den 21. til den 3. januar 2021. Der vil dog være mulighed for nødpasning.

Trejde fase indføres 25. december

Første juledag bliver der lukket yderligere ned for handelslivet. Alle butikker bortset fra apoteker og supermarkeder skal holde lukket fra 25. december til 3. januar.

Herunder kan du læse mere om, hvilke butikker der skal holde lukkede og fra hvornår:

Første fase - fra 17. december til 3. januar:

  • Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer lukkes fra 17. december 2020 til og med 3. januar 2021.
  • Butikker beliggende disse steder lukkes som udgangspunkt, medmindre der er direkte adgang til butikken fra gaden.
  • Desuden kan posthuse, pakkeshops, pakkeudleveringssteder, herunder også butikker (for eksempel udvalgsvarebutikker og kiosker), udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel.
  • Udvalgsvarebutikker på 5000 m2 eller derover lukkes fra 17. december til og med 3. januar 2021.

Anden fase – fra 21. december til 3. januar:

  • Visse liberale serviceerhverv, hvor den smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, lukkes fra 21. december 2020 til og med 3. januar 2021.
  • Det gælder tatovør-, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier, frisører, kørerskoler og øvrige lokaler, hvor der leveres tjenesteydelser, som efter deres karakter indebærer tæt fysisk kontakt til kunder.
  • Der opfordres til, at man planlægger sine indkøb, så man undgår at skulle i mange forskellige butikker.
  • Der stilles krav om skiltning i detailhandlen med henblik på kraftigt at opfordre familier med videre til kun at foretage indkøb af julegaver, dagligvarer og lignende én person ad gangen.
  • Der stilles også krav om at der skal være en medarbejder, der er ansvarlig for håndtering af corona-tiltag i den enkelte butik.
Nye tiltag vedrørende børn og unge

  • Fjernundervisningen udvides til grundskolens mindste klasser for de elever, der endnu ikke er gået på juleferie. Derfor hjemsendes elever i 0.-4. klasse i grundskolen, herunder SFO og klubtilbud, fra 21. december til og med 3. januar 2021. Der vil dog være mulighed for nødpasning.

Tredje fase - fra 25. december til 3. januar:

  • Alle udvalgsvarebutikker lukkes fra 25. december til og med 3. januar 2021.
  • Lukningerne gælder ikke for dagligvarebutikker (herunder for eksempel supermarkeder, bagere og tankstationer), apoteker og specialforretninger med medicinsk udstyr.
  • Butikkerne kan fortsat udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel, herunder fyrværkeri.
  • Restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder må ligeledes holde åbent for afhentning af take-away.

Eksisterende tiltag - forsamlingsforbud og brug af mundbind


Der gælder fortsat en række nationale tiltag. De gælder til og med 28. februar 2021:

  • Anbefalinger om begrænsning af social kontakt
  • Forsamlingsforbud
  • Krav og opfordringer om brug af mundbind og visir


Desuden gælder fortsat en række skærpede tiltag til og med 3. januar 2021:

  • Elever i de større klasser og studerende som udgangspunkt skal have fjern- og digital undervisning.
  • Serveringssteder med videre skal holde lukket for indtagelse på stedet, ligesom indendørssteder, hvor der udøves blandt andet kultur- og idrætsaktiviteter, skal holde lukket. 
  • Der opfordres ligeledes til hjemmearbejde.


Nyhedsoverblik