Offentligt ansatte øst for Storebælt er snart fysisk tilbage på job

15. juni får de offentligt ansatte i Region Hovedstaden og Region Sjælland lov til at vende retur på jobbet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De offentligt ansatte i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan igen fra 15. juni møde fysisk på arbejdspladsen. Det skriver Justitsministeriet.

I landets øvrige tre regioner var der allerede grønt lys til at åbne for den offentlige sektor 27. maj. Smittetrykket i forhold til coronavirus var nemlig under kontrol.

Til gengæld var smittetrykket i Region Hovedstaden og Region Sjælland så meget højere end i resten af landet, at de offentligt ansatte i de to regioner ikke indgik i den aftale om yderligere genåbning, som regeringen og Folketingets partier blev enige om i sidste måned.

- Mange offentligt ansatte har de seneste mange måneder på fornem vis fulgt myndighedernes anvisninger og undladt at møde fysisk på arbejde til gavn for os alle, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

120319_Borgerservice.jpg
Læs også
Kommuner vil have åbnet arbejdspladser øst for Storebælt
120319_Borgerservice.jpg
Læs også
Kommuner vil have åbnet arbejdspladser øst for Storebælt

- Det betyder, at vi nu på et forsvarligt grundlag kan åbne yderligere for den offentlige sektor og fra på mandag lade statslige, regionale og kommunale medarbejdere i Region Sjælland og Region Hovedstaden møde fysisk op på arbejde.

- De offentligt ansatte er en af grundstenene i det danske samfund, og jeg tror, at mange glæder sig til igen at møde fysisk ind på arbejdspladsen, tilføjer ministeren.

Opfordrer stadig til hjemmearbejde

Der opfordres dog ifølge Justitsministeriet til, at der så vidt muligt fortsat "anvendes hjemmearbejde i relevant omfang og forskudte mødetider".

Meldingen om, at de offentligt ansatte i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra på mandag kan vende fysisk tilbage på arbejde, glæder De Radikale.

Danmark genåbner
Læs også
Få overblikket: Det er allerede åbnet, det åbner mandag, og det må vi stadig vente på
Danmark genåbner
Læs også
Få overblikket: Det er allerede åbnet, det åbner mandag, og det må vi stadig vente på

Det vil betyde noget for den service og velfærd, der kan gives. Det siger politisk leder Morten Østergaard.

- Det er en udmelding, der giver stor mening for utrolig mange offentligt ansatte. De har haft svært ved at forstå, hvorfor at man både må gå i Tivoli og i fitnesscentre, men ikke gå tilbage og passe sit arbejde i den offentlige sektor, siger han.

Offentligt ansatte i ikkekritiske funktioner i Danmark har skullet arbejde hjemmefra, siden statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts annoncerede en omfattende nedlukning af det danske samfund.

Det skete som en konsekvens af, at coronasmitten var ved at brede sig. Men nu tillader situationen altså, at de offentlige ansatte i alle landets regioner kan møde fysisk ind på arbejdspladsen igen.


Nyhedsoverblik