Ø-boere om gratis færgetur i juli: Godt initiativ, men hjælper det overhovedet os?

På Agersø tvivler man på effekten af gratis færgebilletter, som er et af initiativerne i den netop vedtagne sommerpakke på Christiansborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Nu bliver vi endelig hørt.

På Agersø tør Renny Rosenlund igen tro på fremtiden.

Han er kroejer på den lille ø ud for Skælskør og er glad for, at politikerne på Christiansborg har fået puttet de danske småøer med i den 700 millioner kroner dyre sommerpakke, der skal få danskerne til at rejse rundt i hele landet og bruge kultur- og naturoplevelser over sommeren. 

quote Jeg synes, det er et knaldgodt initiativ

Hans-Peter Jørgen Jensen, købmand

Det skal ske med en række initiativer, blandt andet bliver det i juli gratis for gående og cyklister at tage med indenrigsfærger, mens det i august og september bliver billigere at tage færgen til småøerne.

Med pakken er det håbet, at turisterne igen vil komme til øen og blandt andet besøge Renny Rosenlunds kro, der er hårdt ramt. 

- Vi har haft aflyst 20 busselskaber med turister, et bryllup, konfirmationer, 60- og 75-års fødselsdage, et kor fra Roskilde, der skulle have overnattet her i to dage, så ja, vi kan mærke krisen, siger han.

- Et knaldgodt initiativ

Glæde over pakken er der også hos ø-brugsen, der åbnede 1. marts og nåede ni dage med nysgerrige kunder, før coronakrisen kom. 

- Jeg synes, det er et knaldgodt initiativ. Jeg synes bare, man skulle have taget to måneder mere med, siger købmand Hans-Peter Jørgen Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Købmand Hans-Peter Jørgen Jensen mener, de gratis færgebilletter skulle gælde i flere måneder end bare juli.
Købmand Hans-Peter Jørgen Jensen mener, de gratis færgebilletter skulle gælde i flere måneder end bare juli. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

For lige præcis juli er den måned, de erhvervsdrivende er mindst nervøse over, for der er allerede booket op med turister. 

Kollerup
Læs også
Sommerpakke sikrer billige færger og et nyt rejsepas
Kollerup
Læs også
Sommerpakke sikrer billige færger og et nyt rejsepas

Den kritik har tidligere været fremført af Sammenslutningen af Danske Småøer, der repræsenterer 27 småøer, da forslaget blev lagt på bordet af regeringen. 

- Skal forslaget have den ønskede økonomiske effekt, mener vi, at det skal flyttes til efter skolernes sommerferie, nærmere bestemt til august eller september.  For det, vi hører fra vores turisterhverv, er, at man allerede er booket op i juli og har ikke plads til så mange flere, har formand Dorthe Winther tidligere sagt til TV2 ØST. 

Omtalen er det mest værdigfulde

På Agersø tvivles der på effekten af de gratis billetter, for en returbillet for en cykel til øen koster normalt kun 20 kroner, og hen over sommeren er passager-billetprisen i forvejen halveret til 15 kroner retur. 

Orø Færge
Læs også
Sommerforslag: Færgeturen til danske småøer skal være gratis for cyklister og gående
Orø Færge
Læs også
Sommerforslag: Færgeturen til danske småøer skal være gratis for cyklister og gående

- Det (gratis billetter, red.) betyder formodentlig ikke noget, for 15 kroner har de fleste råd til, siger Bente Topsøe, formand for Agersø Beboerforening. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Turisterne er så småt begyndt at vende tilbage til Agersø, der næsten er booket helt op i juli. 
Turisterne er så småt begyndt at vende tilbage til Agersø, der næsten er booket helt op i juli.  Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Hun tror, de gratis billetter vil have størst gavn hos de unge turister, og at det mest værdifulde er selve omtalen af den gratis færgefart, og at danskerne vil få øjnene op for at holde ferie i Danmark. 

- Det sætter da fokus på småøerne, og at man også kan holde ferie i Danmark og komme ud og lære vores øer at kende, siger Bente Topsøe. 


Nyhedsoverblik