Nyt forskningsprojekt skal give mere viden om senfølger efter covid-19

Et hold danske og svenske forskere er blevet bevilget 27 millioner kroner til at forske i senfølger og forbedre behandlingstilbuddet til ramte borgere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et nyt forskningsprojekt på Sjællands Universitetshospital skal kortlægge senfølger efter smitte med covid-19 og være med til at forbedre behandlingen af borgere, der rammes af længerevarende følgevirkninger, efter de har været smittet af virussen.

Projektet er et samarbejde mellem danske og svenske forskere og er støttet med 27 millioner kroner fra EU.

Midlerne skal bruges til at oprette en såkaldt biobank og en lugte- og smagsklinik og generelt give mere viden om virussen og senfølger.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse. 

- Vi kender slet ikke til sygdommens senfølger eller forløb. Det er nu, at der er mulighed for at skabe viden om, hvorfor nogle bliver ramt af senfølger, og andre ikke gør. Det kræver mange patienter i undersøgelserne, og derfor er et tværnationalt samarbejde vigtigt for at opnå stor bredde i vores viden om covid-19 senfølger, siger Preben Homøe, forskningsleder og professor i øre-, næse- og halssygdomme, i en pressemeddelelse.

Stor uvished

Der findes endnu ikke en officiel definition på, hvornår der er tale om senfølger, og Sundhedsstyrelsen skelner mellem langvarige symptomer og reelle senfølger.

Der er tale om langvarige symptomer minimum fire uger efter sygdommen. Knap 10 procent af smittede borgere udvikler disse, estimerer styrelsen. 

Strækker symptomerne sig over 12 uger og længere, anses det som senfølger. Hvor stor en andel af de 10 procent, der oplever senfølger, er dog uvis. 

Forskningsprojektets biobank skal være med til identificere risikopatienter og målrette behandlingstilbuddet.

- Vi vil undersøge, om vi kan identificere faktorer, som disponerer til at udvikle COVID-19 senfølger. Kan vi på forhånd udpege, hvem der er i risiko for at udvikle senfølger? Det kan vi finde ud af ved at tage en blodprøve og analysere, om vi kan se et mønster i generne eller andre såkaldte biomarkører, der adskiller patienter, der har udviklet senfølger, fra dem, der ikke har, siger Gesche Jürgens, klinisk forskningslektor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Enhed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, i meddelelsen. 

De mest kendte senfølger er træthed, koncentrationsbesvær og problemer med smags- og lugtesansen. Især sidstnævnte har vist sig at være en tydelig senfølge. 

Undersøgelser viser, at cirka syv ud af 10 smittede får påvirket deres lugte- og smagssans, og en tredjedel af dem har risiko for at udvikle kroniske forløb. En lugte- og smagsklinik skal forbedre behandlingen af netop den senfølge.

- Vi kan med projektet få klarhed over problemets omfang. For det andet kan vi hjælpe de ramte med at finde ud af, hvor ramte de egentlig er. Vi kan eksempelvis sætte dem i træningsforløb med lugtetræning. Det vil betyde, at man kan få klarhed over, hvor slemt man er ramt, og at man kan dokumentere, om træningen overhovedet hjælper eller ej, siger Preben Homøe.

Projektet varer til 30. september 2022.