Nye tider i skolen - lodtrækning kan også foretages på nettet

For tiden må både lærere og elever på landets folkeskoler tænkte nyt og alternativt for at få hverdagen til at fungere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I godt to uger har skolerne været lukkede, og undervisning og skoleaktiviteter har foregået via computer og internettet hjemmefra.

quote Jeg var lidt bange for, det ville tage meget lang tid

Henriette Thorning Schmidt, idrætslærer

Onsdag måtte nye løsninger igen prøves af på Ellebækskolen, afd. Kalbyris i Næsted. For her skulle der trækkes lod om, hvilke emner 9. klasses eleverne skal fordybe sig i til sommerens kommende eksamener.

Klokken otte sad tvillingerne Line og Kathrine Elming fra Næstved derfor klar foran computeren. For den normale lodtrækning i klasselokalet var erstattet med et virtuelt møde.

- De er ret vigtige, for det er de fag, vi skal op i til eksamen, fortæller Kathrine Elming.

- Og jo mere man interesserer sig for det emne, man trækker, jo bedre bliver man automatisk også, føler jeg, supplerer Line Elming.

Artiklen fortsætter under billedet

Line og Kathrine Elming har sammen med klassekammeraterne fra Ellebækskolen, afd. Kalbyris i Næsted, måttet vænne sig til en noget anderledes hverdag.
Line og Kathrine Elming har sammen med klassekammeraterne fra Ellebækskolen, afd. Kalbyris i Næsted, måttet vænne sig til en noget anderledes hverdag. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

På den anden side af skærmen forsøger idrætslærer Henriette Thorning Schmidt at glemme afstanden mellem hende og eleverne.

- Min tanke bag det har været, at jeg har gjort det fuldstændig på samme måde, som jeg ville have gjort, hvis vi havde været på skolen, siger hun og tilføjer:

- Men det er meget anderledes, for man får ikke børnenes reaktion på samme måde. Det er en hel gruppe, der trækker normalt – hvor de står inde i klassen alle sammen – her har jeg kun én, der siger noget.

Frygt for tekniske udfordringer

Trods de anderledes omstændigheder er Henriette Thorning Schmidt godt tilfreds med den måde, som den alternative lodtrækning forløb.

- Jeg synes det gik fint. Jeg var lidt bange for, det ville tage meget lang tid, eller teknikken kunne drille, men umiddelbart herfra syntes jeg, det virkede fint.

ZBC værksted EUX-elever
Læs også
Skoleledere er bekymrede for mange ugers fjernundervisning: - Der vil opstå flere udfordringer
ZBC værksted EUX-elever
Læs også
Skoleledere er bekymrede for mange ugers fjernundervisning: - Der vil opstå flere udfordringer

Generelt har det også været en udfordring at skabe en online hverdag, fortæller både elever og lærer, men – trods udfordringerne – har de fleste tilpasset sig de nye rutiner.

Line og Kathrine Elming savnede dog en helt almindelig lodtrækning.

- Det er en anden oplevelse, når man ikke kan være fysisk tilstede og trække emnerne, siger Kathrine Elming.


Nyhedsoverblik