Nye restriktioner satte familie i dilemma - måtte vælge ni gæster fra til sønnens konfirmation

I Maribo måtte en familie med dags varsel vælge gæster fra til sønnens konfirmation på grund af de nyeste coronarestriktioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det var som en mavepuster at høre den besked. 

Sådan siger Charlotte Lund Andreasen, der er mor til Andreas Ploug Madsen fra Maribo, som i dag - endelig - skulle fejre sin konfirmation.  

Da familien fredag eftermiddag hørte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udvide coronarestriktionerne, manglede kun de allersidste ting før lørdagens konfirmation. 59 gæster skulle komme og markere dagen– ni flere, end forsamlingsforbuddet efterfølgende gav lov til.  

De strammere regler blev indført med virkning fra lørdag, og det betød i praksis, at det ikke længere er lovligt at afholde eksempelvis bryllupper, konfirmationer, fødselsdage og lignende med flere end 50 deltagere, som man typisk gør med stående velkomst, spisning ved borde og med dans.  

Artiklen fortsætter under billedet,

Andreas Ploug Madsens konfirmation blev afholdt med masser af sikkerhedsregler for at bremse smitten. Blandt andet med brug af masser af håndsprit, handsker og brug af mundbund, når de ikke sad ned.
Andreas Ploug Madsens konfirmation blev afholdt med masser af sikkerhedsregler for at bremse smitten. Blandt andet med brug af masser af håndsprit, handsker og brug af mundbund, når de ikke sad ned.

Ubehageligt dilemma 

Derfor blev familien sat i den ubehagelige situation, at de skulle vælge nogle af de inviterede gæster fra med kort varsel. 

- Vi har ventet rigtig længe på at holde denne dag. Men kort efter pressemødet, så ringede det første vennepar, der har kroniske sygdomme, og trak sig. De var fire. Og så valgte vi simpelthen dem, der er i særlig risiko fra. Det, mener vi, handlede om at tage ansvar, fortæller Charlotte Lund Andreasen til TV2 ØST. 

Corona webdok
Læs også
Antallet af smittede stiger i regionen - se hvor mange, der har corona i din kommune
Corona webdok
Læs også
Antallet af smittede stiger i regionen - se hvor mange, der har corona i din kommune

Beslutningen betød, at hendes egen far blev bedt om at blive hjemme fra den store dag. 

- Måske griner vi lidt af det snart. Men jeg er bange for, at det er et vilkår, som vi skal vænne os til, fortæller hun. 

Satser på god dag

Dagens hovedperson, Andreas Ploug Madsen, satser selv på, at dagen trods alt bliver god. 

- Jeg er jo spændt. Og jeg har ventet så længe. Og det er dejligt at kigge ud over gæsterne og tænke på, at det nu er min tur til at blive konfirmeret, siger han glad.

- Det er klart, at det bliver anderledes, end hvis det havde været for et år siden. Vi skal spritte af hele tiden, og gå med mundbind, hvis vi rejser os op. Men jeg håber, at vi alligevel kan få det bedste ud af dagen, siger han. 

Forsamlingsforbuddet på 50 personer - samt de nyeste restriktioner - gælder foreløbig til og med søndag den 18. oktober.


Nyhedsoverblik