Nu skal det være nemmere at finde tid til coronavaccination

Danske Regioner har opdateret bookingsystemet, som skal gøre det nemmere at finde en ledig vaccinetid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremover, når de vaccineinviterede borgere skal bestille tid til at få coronavaccinen, vil den første ledige tid i nærheden automatisk dukke op på hjemmesiden.

Det oplyser Danske Regioner, som står bag bookingsystemet på vaccine.dk.

- Fra i dag kan borgerne efter log-in se den første ledige tid til den første vaccine på de fem nærmeste vaccinationssteder. Dermed bliver det lettere for borgerne at se, hvor og hvornår der er en ledig vaccinetid, oplyser Danske Regioner i en skriftlig kommentar.

Systemændringen er trådt i kraft mandag, og den kommer efter, at der har været en del kritik af muligheden for at finde en ledig vaccinetid.

Tusindvis har ventet forgæves

Kritikken har gået på, at folk har haft svært ved at finde en ledig tid, fordi man på hjemmesiden først har skullet vælge et sted i nærheden og derefter klikke sig frem fra dato til dato, indtil en ledig tid popper op.

Det beretter Politiken mandag, hvor de skriver, at tusindvis af borgere forgæves har siddet i kø på hjemmesiden.

Læs også
Nu kan de særligt sårbare snart vaccineres - invitationer er på vej
Læs også
Nu kan de særligt sårbare snart vaccineres - invitationer er på vej

En af årsagerne til, at det har været vanskeligt at finde en ledig tid, er også, at der ikke automatisk er dukket en tid til stik nummer to op, som man skal have indenfor to uger. Det har sendt borgerne på skattejagt i systemet. Ofte uden held.

Noget, man også arbejder på at få fikset hos Danske Regioner.

- Arbejdet med at forbedre brugervenligheden er ikke slut her. Der arbejdes løbende med at forbedre systemet. Den kommende måned er det forventningen, at vacciner.dk samlet vil kunne vise ledige tider for både 1. og 2. vaccination, oplyser Danske Regioner.


Nyhedsoverblik