Nu inviteres de 16-årige til vaccinationer: - Så kan jeg få noget mere frihed

Region Sjælland begynder nu at invitere 16-årige til at blive vaccineret. I løbet af de kommende uger vil også 17-, 18- og 19-årige blive inviteret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De 'gamle' over 50 er blevet inviteret til vaccination. Så nu er turen kommet til de 45-50 årige - og de 16-19-årige i Region Sjælland.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Helt konkret vil de 16-årige nu blive inviteret til vaccination, mens de 17-årige vil blive inviteret i den kommende uge, de 18-årige om to uger og de 19-årige om tre uger.

Der er cirka 10.000 unge per årgang mellem 16 og 19 i Region Sjælland.

Glæder sig

- Jeg glæder mig i den grad over, at vi nu kan gå i gang med at vaccinere de mange unge mennesker, som bor i vores region. I mere end et år har deres ungdomsliv desværre været præget af pandemi og restriktioner, men nu giver vaccinerne dem adgang til en mere normal hverdag, siger regionsrådsformand Heino Knudsen i meddelelsen.

De første invitationer til vaccination af 16-årige blev udsendt fredag eftermiddag til de 16-årige, og en af dem, der har modtaget en invitation, er 16-årige Ninna Stugård Hjortshøj fra Ringsted.

Hun betegner sig selv som en sund, rask og frisk pige udenfor alle risikogrupper - og hun glæder sig til at modtage vaccinen allerede lørdag eftermiddag, hvor hun vaccineres i Holbæk.

quote Det er virkelig skønt, at vi kan blive vaccineret allerede

Ninna Stugård Hjortshøj, efterskoleelev, Ringsted.

- Jeg skal have vaccinen, så jeg kan få et coronapas. Så jeg kan få noget mere frihed. Jeg går på en efterskole, og vi har været lukket ned mange gange, og jeg har været meget hjemme. Men nu håber jeg, at jeg kan få min frihed tilbage, og at vi kan slippe af med den her epidemi i Danmark. Det hjælper vaccinerne jo med, siger hun til TV2 ØST.

Læs også
Øboere jubler over at komme foran i vaccinekøen: - Det er dagens gode nyhed
Læs også
Øboere jubler over at komme foran i vaccinekøen: - Det er dagens gode nyhed

Hun kalder det fantastisk, at det endelig bliver hendes tur.

- Jeg tror, der er mange på min alder, der ikke havde troet, at det allerede er nu. Men det er virkelig skønt, at vi kan blive vaccineret allerede, siger hun.

Selvom der har været meget snak om problemer med vacciner, så er hun ikke bekymret over at skulle vaccineres nu.

Læs også
Se din plads i rækkefølgen: Disse borgere vaccineres først
Læs også
Se din plads i rækkefølgen: Disse borgere vaccineres først

- Jeg stoler på sundhedsmyndighederne. Jeg er ikke bekymret - det skal alt sammen nok gå, som det skal, siger hun.

Sidste gruppe starter vaccination om to måneder

Det er den såkaldte vaccinegruppe 10D, der nu vaccineres. I de resterende grupper har man valgt at tage to aldersgrupper ind samtidig. Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at det sker, fordi der er lidt højere smittetal blandt de unge. 

Den sidste gruppe, der tilbydes vaccination er aldersgruppen 30-34 år. Her ventes vaccinationerne at starte i slutningen af juli.

På nuværende tidspunkt har 39,4 procent af borgerne i Region Sjælland indledt et vaccinationsforløb. På landsplan er gennemsnittet 34,8 procent.


Nyhedsoverblik