Nu er der kun én indlagt med coronavirus i regionen

Her får du overblikket over, hvor mange personer i Region Sjælland, der er smittede og døde efter udbruddet af covid-19.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag er kun én personer indlagt med coronavirus på et sygehus i Region Sjælland.

Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Patienten ligger hverken på intensiv afdeling eller i respirator.

Antallet er faldet med en enkelt patient i forhold til den 7. juli, hvor vi senest opgjorte de regionale tal. Her var to patienter indlagt med coronavirus på en af regionens sygehuse.

Det seneste uge er der ingen med covid-19, der er afgået ved døden i Region Sjælland. Dermed er det samlede antal døde smittet med covid-19 alt i alt 124 her i regionen siden epidemiens udbrud.

Opgørelsen omfatter dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist infektion. Covid-19 er ikke nødvendigvis den egentlige årsag til dødsfaldet.

I alt er 133.514 personer blevet testet for coronavirus i Region Sjælland. Ud af dem er 2.057 testet positive.

To dødsfald på landsplan

På landsplan er indlæggelsestallet tirsdag 17 personer, hvilket er et fald på én siden mandag.

Seks personer med coronavirus er indlagt på en intensiv afdeling, og tre af dem er så syge, at de har brug for en respirator.

Der er ikke registreret nogen nye dødsfald siden mandag, hvilket betyder, at det samlede dødstal ligger på 610.

Coronavirus
Læs også
Statens Serum Institut udvikler coronavaccine - har vist sig lovende i test på mus
Coronavirus
Læs også
Statens Serum Institut udvikler coronavaccine - har vist sig lovende i test på mus

Samlet er 13.061 registreret smittet med virusset på landsplan, hvilket er en stigning på 24 i løbet af det seneste døgn.

Der er blevet testet yderligere 7.634 personer siden mandag, hvilket bringer det samlede antal testede personer op på 968.455. Tallet er dog reelt højere, da der i opgørelsen kun indgår tal for de test, der er kommet svar på.

12.160 personer er meldt raske, hvilket er 30 flere siden mandag.


Nyhedsoverblik