Nazisymbol malet på skole - mere hærværk under coronakrisen end normalt

Flere skoler i Faxe Kommune er især hårdt ramt af hærværk, og hos politiet ser man med stor alvor på sagerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var kedeligt syn, der mødte Mikkel Dam, da han forleden kom forbi Sofiendalskolen i Haslev.

Her havde ukendte gerningsmænd smadret flere vinduer og malet med graffiti på de gule murstensvægge – og det var intet mindre end femte gang inden for to uger, at skolen var blevet ramt af hærværk.

quote Det er ærgerligt at skulle bruge ressourcer på hærværk i den her coronatid

Mikkel Dam (LA), formand for Børn og Læringsudvalget i Faxe Kommune

- Vi har flere gange oplevet, at der har været malet graffiti med diverse negative budskaber på vores vægge og mure. Vi har også oplevet, at der har været smadret ruder, siger Mikkel Dam, der sidder i byrådet for Liberal Alliance i Faxe Kommune og er formand for Børne- og Læringsudvalget.

- I den seneste periode har særligt vores skoler været ramt. Vores skole i Rønnede, Møllevangskolen, har også været hærværksramt i den her coronatid, tilføjer han.

Skolerne i Faxe Kommune er langt fra de eneste, der har været udsat for hærværk under coronakrisen. Andre steder i regionen er postkasser blevet overmalet med graffiti, fodboldmål klippet i stykker, og brande i skraldespande er blevet antændt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Sofiendalskolen i Haslev har været ramt af hærværk fem gange under coronakrisen.
Sofiendalskolen i Haslev har været ramt af hærværk fem gange under coronakrisen. Foto: Mikkel Dam.

Eksemplerne er mange, og antallet af hærværkssager er steget under coronakrisen, hvis man sammenligner med samme periode sidste år. Det viser en gennemgang af antallet af anmeldelser, som Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet for TV2 ØST.

Mangler overblik over skaderne

Antallet af anmeldte hærværk til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er vokset til 95 sager i perioden 12. marts til 30. marts 2020, når man sammenligner med samme periode sidste år. Her blev 86 hærværk anmeldt.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har man modtaget 54 anmeldelser om hærværk i perioden 12. marts til 30. marts 2020. Det er en tydelig stigning i forhold til samme periode sidste år, hvor antallet af anmeldte sager var 40.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Nick Abildgaard.

Midt- og Vestsjællands Politi dækker flere kommuner uden for TV2 ØSTs sendeområde, og derfor stammer ovenstående tal kun fra Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Ringsted og Stevns kommuner.

I forhold til begge politikredse kan der dog være store mørketal for perioden under coronakrisen, fordi mange ansatte på blandt andet skoler og kirkegårde er sendt hjem og derfor ikke kan anmelde eventuelt hærværk. Antallet af hærværkssager kan derfor stige, når danskerne begynder at vende tilbage til arbejde.

Stenkast
Læs også
Odsherred plaget af hærværk - folk får kastet sten igennem ruderne til deres hjem
Stenkast
Læs også
Odsherred plaget af hærværk - folk får kastet sten igennem ruderne til deres hjem

- Det er ærgerligt at skulle bruge ressourcer på hærværk i den her coronatid, hvor kræfterne og ressourcerne bør bruges på alt muligt andet end at skulle ligge og kæmpe med hærværk på skolerne, siger Mikkel Dam.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere vinduer på Sofiendalskolen i Haslev er blevet smadret under coronakrisen.
Flere vinduer på Sofiendalskolen i Haslev er blevet smadret under coronakrisen. Foto: Mikkel Dam.

Alle sagerne er anmeldt til politiet og tæller dermed med i statistikken hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hos Faxe Kommune har man på nuværende tidspunkt ikke et overblik over, hvor meget det kommer til at koste kommunen at udbedre skaderne og rydde op efter hærværksmændene.

- Men det er klart, at det løber op, fordi vi vil gerne have, at vores institutioner og så videre ser godt ud og er imødekommende, siger Mikkel Dam.

Hærværksmand risikerer bødestraf

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ser man med stor alvor på hærværkssager.

quote Det er svært at gardere sig mod generel ufornuft

Mikkel Dam (LA), formand for Børn og Læringsudvalget i Faxe Kommune

Politiet har dog på nuværende tidspunkt ikke pågrebet nogen hærværksmænd, som kan kædes sammen med sagerne fra den 12. marts og frem til den 30. marts i år.

- Det tager nærmest ingen tid at udføre hærværk, så man skal virkelig være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvis man skal finde ud af det, siger Peter Compen, fungerende politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hvis de pågældende gerningsmænd bliver fundet og dømt, risikerer de en bødestraf.

Oplever kedelig tendens med unge

Coronakrisen ramte for alvor Danmark, da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag den 11. marts blandt andet sagde, at elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu - og foreløbigt to uger fra fredag den 13. marts.

20050617-080557-l_9mb.jpg
Læs også
Politiet forsøgte at lukke fodklinik - men blev afvist
20050617-080557-l_9mb.jpg
Læs også
Politiet forsøgte at lukke fodklinik - men blev afvist

Den periode er sidenhen blevet forlænget til og med mandag den 13. april.

Mens antallet af hærværk er steget, oplever man flere steder i landet, at folk trodser statsministerens opfordring om at blive hjemme og ikke samles i grupper af mere end ti personer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hos den lokale fodboldklub i Stenlille har man også været udsat for hærværk. Natten til tirsdag den 31. marts har ukendte gerningsmænd tilegnet sig adgang til klubhuset ved at bryde døren op. Intet blev stjålet fra stedet.
Hos den lokale fodboldklub i Stenlille har man også været udsat for hærværk. Natten til tirsdag den 31. marts har ukendte gerningsmænd tilegnet sig adgang til klubhuset ved at bryde døren op. Intet blev stjålet fra stedet. Foto: Jørgen Andersen‎.

- Der har været en lidt kedelig tendens til, at selvom statsministeren og myndighederne har opfordret folk til at blive hjemme, så mødes folk på skolerne i det gode vejr i hverdagene – det ser vi især på Sofiendalskolen, som har været tilkomststed for særligt kommunens unge, siger Mikkel Dam.

Apotek
Læs også
Ung mand stjal håndsprit fra apotek - men begik en særlig fejl
Apotek
Læs også
Ung mand stjal håndsprit fra apotek - men begik en særlig fejl

- Det holder vi naturligvis opsyn med, men det er svært at gardere sig mod generel ufornuft. Men vi gør det så godt, som vi kan, og prøver at fortælle de unge, at de skal følge anvisningerne og ikke opholde sig på skolerne. Skolerne er lukket ned, og det er der en årsag til – derfor skal skolens legeplads og andre områder ikke benyttes som opholdssted i mellemtiden, tilføjer formanden for Børne- og Læringsudvalget.


Nyhedsoverblik