Næsten 900 danskere er blevet raskmeldt efter coronasmitte

Langt størstedelen af de personer, der fik konstateret corona frem til midten af marts, er raskmeldte igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For første gang bliver der sat tal på, hvor mange i Danmark der er kommet sig efter smitte med coronavirus.

894 personer, der har været bekræftet smittet med sygdommen Covid-19, som man får af coronavirusset, er blevet raskmeldt igen.

Det viser tal fra Statens Serum Institut onsdag aften.

Tallene tager udgangspunkt i uge 9, 10 og 11, hvor 917 var bekræftet smittet med coronavirus. Ud af dem har 20 mistet livet, 3 er fortsat indlagt, mens de resterende 894 har overstået infektionen.

Over 27.000 testede

Opgørelsen er lavet på baggrund af en algoritme og data fra forskellige sundhedsregistre. Man har ifølge opgørelsen overstået sygdommen, hvis man hverken er indlagt eller død, 14 dage efter man er bekræftet coronasmittet.

I alt er 3107 blevet bekræftet smittet med virusset i Danmark. Mere end en fjerdedel af det samlede smitteantal er altså blevet erklæret raske igen.

20200311-084020-l_60mb.jpg
Læs også
Nyeste coronatal - så mange er smittet i Region Sjælland
20200311-084020-l_60mb.jpg
Læs også
Nyeste coronatal - så mange er smittet i Region Sjælland

Det er langtfra alle, som viser symptomer på sygdommen, som bliver testet for smitte. Derfor er der bag smittetallet et stort mørketal, har sundhedsmyndighederne flere gange oplyst.

27.109 personer er i Danmark blevet testet for coronavirus. 104 coronasmittede har mistet livet.

Personer, der er døde, inden for 30 dage efter at de er konstateret smittet med coronavirus, tæller med i statistikken over coronadødsfald. Det gør man, uanset om man tidligere stod til at have overstået coronainfektionen.

Regionalt fald i indlagte

Tirsdag var 95 personer indlagt med smitten på et af Region Sjællands sygehuse, hvor de seneste tal fra onsdag viser, at 87 personer er indlagt smittet med coronavirus. 

Det er et fald på otte procent.

20 personer ligger på en intensivafdeling, hvoraf 17 ligger i respirator. 

I Region Sjælland var der tirsdag 388 personer bekræftet smittet med corona. På landsplan er der 3.092 personer bekræftet smittet med coronavirus. Det er 277 flere end tirsdag.


Nyhedsoverblik