Lyspunkter i en krisetid: Her er alt det, vi kunne fejre

De sidste 12 måneder har ikke kun været mørke. Kærlighed trumfer alt, og bryllupper, babyer, dyr og drømme skaber glæde på trods af en svær tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er heldigvis ikke kun sygdom, isolation og konkurser, der præger dette år med coronavirus. Faktisk har der for mange mennesker også været lyspunkter i en mørk tid.

- Blev forlovet, skriver Tanja Frederiksen til TV2 ØST på Facebook.

- Jeg blev mormor til en lille dreng, skriver Jannie Lüthje.

- Jeg bestod min uddannelse, skriver Mette Nestved Pedersen.

Graviditetstjek alene – fødte tvillinger

Masser af små nye danskere har mødt verden midt i krisen.

Line Hansen fra Søllested, mor til tvillingerne Jessie og Bay, oplevede en noget anderledes graviditet på grund af corona.

- Det var alle scanninger og kontroller alene, siger hun til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Line Hansen fra Søllested havde et noget anderledes graviditetsforløb med sine tvillinger under corona, hvor hun måtte gå til scanninger og kontroller alene.
Line Hansen fra Søllested havde et noget anderledes graviditetsforløb med sine tvillinger under corona, hvor hun måtte gå til scanninger og kontroller alene.

Hun fødte den 2. juni 2020 ved kejsersnit på Slagelse Sygehus, og da tvillingerne endelig blev født, var lykken ekstra stor.

- For det er en mørk tid, vi befinder os i, så at der sker noget så godt, at vi er så heldige at få to raske piger mere til familien, det er jo fantastisk, siger Line Hansen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Når det er en mørk, krisetid, vi lever i, bliver man endnu mere glad for et par raske tvillinger, mener Line Hansen.
Når det er en mørk, krisetid, vi lever i, bliver man endnu mere glad for et par raske tvillinger, mener Line Hansen.

Holdt bryllup på trods af restriktioner

Sådan er det med de store ting i livet. Sprit, mundbind og forsamlingsforbud har ikke kunnet ændre på kærligheden.

- Vores højdepunkt i coronatiden har helt sikkert været vores bryllup, siger Rikke Ravn Lysdal.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kristian Ravn Lysdal og Rikke Ravn Lysdal blev gift den 10.10.2020 på trods af coronarestriktioner og fik hele deres familie med.
Kristian Ravn Lysdal og Rikke Ravn Lysdal blev gift den 10.10.2020 på trods af coronarestriktioner og fik hele deres familie med.

- Det lykkedes os at få samlet alle de vigtige mennesker i vores familie, selv med restriktionerne. Med god afstand og håndsprit, så endte det med at lykkedes alligevel, siger Kristian Ravn Lysdal.

De blev gift den 10. oktober 2020.

- Der var højt humor, højt musik, og vi var rigtig glade, siger Rikke Ravn Lysdahl.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Med god afstand og håndsprit lykkedes det parret at holde en god bryllupsfest på trods af coronavirus.
Med god afstand og håndsprit lykkedes det parret at holde en god bryllupsfest på trods af coronavirus.

Konfirmationen blev rykket flere måneder

Faktisk lykkedes det for rigtig mange at fejre alt fra kobberbryllup til sølvbryllup, studentergilder og konfirmation.

- Vi startede i Nørre Alslev, og derefter blev Magnus kørt i min fars gamle veteranbil op forbi hans oldermors grav, hvor han ønskede at lægge en smuk buket blomster, inden vi kørte til festen, fortæller Karina Larsen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Magnus Larsen (i midten) blev konfirmeret den 29. august, efter han havde måtte vente siden april på at blive fejret. Her står han med sine bedsteforældre.
Magnus Larsen (i midten) blev konfirmeret den 29. august, efter han havde måtte vente siden april på at blive fejret. Her står han med sine bedsteforældre.

Hendes søn, Magnus Larsen på 15 år, blev konfirmeret den 29. august, efter det var rykket fra april.

Midt i pandemien blev familien vigtigere end nogensinde.

Nyt job i en hårdtprøvet restaurationsbranche

Selvom mange har mistet deres arbejde på grund af coronakrisen, så er der også dem, der har fået et nyt arbejde under coronakrisen.

- Jeg har fået et nyt job her i Maribo Hallerne, siger Gitte Haahr Fornitz.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Gitte Haahr Fornitz fik et nyt job i Maribo Hallerne på trods af, at restaurationsbranchen ellers har været stærkt udfordret det seneste år.
Gitte Haahr Fornitz fik et nyt job i Maribo Hallerne på trods af, at restaurationsbranchen ellers har været stærkt udfordret det seneste år.

Hun har arbejdet som freelancer i mange år, primært i restaurationsbranchen og inden for turisme. Men coronakrisen har ramt restaurationsbranchen hårdt, og derfor er det nye job årets lyspunkt for Gitte Haahr Fornitz.

- Det at komme ind et sted, hvor der er så god kemi mellem personalet, det, synes jeg simpelthen, er så fantastisk, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

IMG_9857

Pelsdyr kender ikke til coronakrise

Babyer, højtider og nye jobs er ikke de eneste lyspunkter under en pandemi-nedlukning. Også de små, pelsede væsner har skabt glæde i mange hjem.

Hunden Zeus af racen Landseer har vokset sig fra hvalp på 7,5 kilo til hele 66 kilo.

- Han er vores lyspunkt, for han ved ikke, der er coronakrise. Han lever i sin egen verden og er stort set altid i godt humør, siger Anja Bressig fra Vordingborg.

Det samme er kyllingerne Frigg, Harald, Moomin og Helga fra Gørlev.

- Høns er nogle fantastiske dyr. De giver en masse glæde og ro, siger Line Andersen fra Gørlev.

Drømmen om en svømmesø gik i opfyldelse

Palle og Maja i Næstved har også fået en ny ting i deres have, som har skabt stor glæde under coronakrisen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Coronakrisen har gjort mange ting svære - ikke mindst det med at komme på badeferie. Men i Næstved har parret Palle og Maja besluttet sig for at bygge deres helt egen badesø i haven, så de kan tage en dukkert, når de vil.

Deres drøm om en svømmesø er nemlig gået i opfyldelse.

- Jeg har gravet et stort hul i haven på næsten to meter, og så har jeg lagt det her folie ud og puttet noget vand i. Så har jeg gjort det pænt med nogle sten rundt omkring, og der er også nogle planter, siger Palle.

Nu kan familien så tage en dukkert i deres private ferskvandssø.

- Det er rigtig dejligt. For mig er mit hjem blevet lidt et hotel – sådan et luksushotel, siger Maja.

Anni fik en ny donornyre

Og så er der alt det andet. Fra de små ting til de allerstørste ting, som I har sendt til os på vores Facebook-side.

- Har fået set både Dallas og Dollars, skriver Christina Svendsen.

Anni Clausen, derimod, har oplevet en større forandring med sin egen krop.

- At jeg den 23. september fik en donornyre, som går godt, skriver hun. 

- Det er vigtigt med lyspunker i en tid, hvor vi skal passe på og være adskilt.

Anni Clausen fik en ny donornyre under corona.
Anni Clausen fik en ny donornyre under corona. Foto: Privatfoto