Landsdækkende corona-restriktioner forlænges til 31. oktober

Serveringssteder skal forsat lukke klokken 22, der er krav om mundbind og et forsamlingsforbud på 50 personer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen forlænger de landsdækkende restriktioner, der er indført for at få bugt med coronavirus i Danmark.

Restriktionerne forlænges til 31. oktober.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag om situationen i Danmark, hvor smitten er aftagende.

quote Hvis vi holder fast og viderefører de nuværende tiltag, kan vi holde situationen på et stabilt niveau

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

- Hvis vi holder fast og viderefører de nuværende tiltag, kan vi holde situationen på et stabilt niveau i Danmark fremover.

- Den samlede indstilling er, at vi forlænger de nuværende restriktioner til 31. oktober, siger sundhedsministeren.

Smittetallet er faldende i hovedstaden, men niveauet er fortsat for højt, lyder det.

Efter en september med stigende smittetal har kurven været nedadgående i oktober. Tirsdag blev der registreret det laveste antal nye smittede i knap en måned.

Restriktionerne stod til at udløbe 18. oktober, men forlænges altså nu med 13 dage.

Opfordring: Kun et familiemedlem skal handle

Restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder skal fortsat lukke klokken 22. Der er krav om, at gæsterne bærer mundbind, når de besøger serveringssteder - dog ikke når man sidder ned.

Det omfatter også et forsamlingsforbud for over 50 personer, der også gælder private arrangementer uden for hjemmet. Det er fortsat muligt at holde koncerter eller teaterforestillinger med op til 500 siddende gæster.

Generelt er der en anbefaling om at begrænse den sociale omgang med andre. Der er desuden en anbefaling om, at kun ét familiemedlem handler ad gangen.

Kontakttallet, der beskriver pandemiens udvikling, er i løbet af den seneste uge faldet til 0,8 fra 1,1. Det betyder, at ti smittede i gennemsnit smitter otte andre, og at epidemien dermed er aftagende.

Der er 47,4 smittede per 100.000 borgere i hele landet.

Særligt sårbare grupper vil få et skilt eller badge, der angiver, at de er særligt sårbare, og at man skal holde afstand for ikke at udsætte dem for smitterisiko.

Coronasmitte
Læs også
Femte dag i træk med under 400 nye smittetilfælde
Coronasmitte
Læs også
Femte dag i træk med under 400 nye smittetilfælde

Faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, SSI, er overordnet positiv.

quote Når man ser på udviklingen de seneste par uger, har der været et fint fald fra uge 40, og det har været rigtig glædeligt

Kåre Mølbak,  faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, SSI

- Når man ser på udviklingen de seneste par uger, har der været et fint fald fra uge 40, og det har været rigtig glædeligt. Det tolker vi som et tegn på, at det, befolkningen har gjort, og det myndighederne har sat i værk, har en effekt, siger han.

Han kan ikke pege på hvilken indsats eller hvad der har mest effekt. Han glædes over, at der ses mindre smitte på plejehjem og inden for sundheds- og plejesektoren generelt.

Men det kan hurtigt udvikle sig.

- Selv om man står her og er lidt tilfreds med, hvad der er sket, så har vi en epidemi, der hurtigt kan tage fart igen, hvis der sker en supersmittebegivenhed, eller at mange mennesker mødes, siger Kåre Mølbak.


Nyhedsoverblik