Læsehestene hamstrede, før bibliotekerne lukkede

Dagen før nedlukning af biblioteker eksploderede udlån af læsemateriale. Digitalt udlån steg under nedlukning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også blandt danske læseheste blev der i dagene op til den delvise nedlukning af Danmark hamstret.

Det viser en opgørelse fra folkebibliotekerne, som er offentliggjort af Danmarks Statistik.

Antallet af udlån fra de danske biblioteker sprang i vejret 12. marts.

De foregående dage lå antallet af udlån i grove træk i lejet mellem 40.000 og 90.000 udlån.

Men 12. marts var der med stormløb på landets folkebiblioteker, og der blev foretaget 125.000 udlån. Dagen forinden havde statsminister Mette Frederiksen (S) annonceret, at bibliotekerne ville lukke 13. marts.

Dermed var 12. marts sidste chance i et stykke tid for at fylde bogreolen med læsestof til en tid, hvor mange danskere samtidig var hjemsendt.

Stigning i digitale udlån

Men selv om det er blevet muligt at låne fysiske bøger igen i slutningen af maj, har der hele tiden været adgang til at låne bøger digitalt på bibliotekernes digitale tjeneste Ereolen.

Her ses en moderat stigning i aktiviteten, efter at de fysiske biblioteker lukkede ned 13. marts. Men stigningen kommer ikke i nærheden af antallet af udlån på bibliotekerne, før de lukkede.

Ifølge Danmarks Statistik steg de gennemsnitlige udlån digitalt dagligt fra 16.500 til 25.800. I antal daglige lånere var der en stigning fra 5900 til 9100.

Biblioteksleder
Læs også
Bøgernes univers er åbent igen: -​ Et bibliotek uden brugere, hvad er det lige?
Biblioteksleder
Læs også
Bøgernes univers er åbent igen: -​ Et bibliotek uden brugere, hvad er det lige?

Selv om der var lidt mindre gang i udlånene på Ereolen i april, var der stadig flere udlån og lånere, end der normalt er.

I alt forlod 617.000 forskellige lånere de fysiske biblioteker med 5,8 millioner forskellige bøger og andre materialer i årets første tre måneder.

På Ereolen foretog 365.600 forskellige lånere 1,6 millioner udlån af e-bøger og lydbøger i samme periode.


Nyhedsoverblik