Kvindernes Kampdag anno 2021: - Corona kan have sat ligestillingen tilbage med 20 år

Coronapandemien har sat et stort aftryk på ligestillingen i Danmark, som hvert år markeres på Kvindernes Internationale Kampdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kalenderen skriver 8. marts, og det er endnu engang blevet den dag på året, hvor kampen for ligestilling mellem kønnene markeres gennem Kvindernes Internationale Kampdag.

Der har længe været delte meninger om, hvorvidt Kvindernes Internationale Kampdag har sin berettigelse i Danmark, men den diskussion har muligvis fået en anden lyd i år. Det er nemlig lykkes coronapandemien at sætte et negativt aftryk på ligestillingen mellem køn i verden, og det kan også mærkes inden for landets grænser.

Det fortæller Helena G. Hansen, der er forkvinde i Dansk Kvindesamfund, til TV2 ØST.

- Coronapandemien har virkelig udstillet de uligheder, vi har i Danmark. Både i hjemmet, i sundhedsvæsnet og alle mulige andre steder. Vi kan frygte, at pandemien har sat ligestillingsudviklingen tilbage med måske 20 år, siger hun.

Øget partnervold sætter ligestillingen i bakgear

Ifølge Helena G. Hansen er det især den øgede partnervold under corona, der er den største kilde til større ulighed blandt mænd og kvinder i Danmark. På grund af corona-nedlukningerne er familier nemlig blevet tvunget sammen i hjemmet, og det har ført til, at flere – hovedsagligt kvinder – bliver udsat for vold.

Denne tendens bekræftes af, at den nationale hotline ”Lev uden Vold” har oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser i 2020 i forhold til forrige år. I 2019 modtog de nemlig 2.679 henvendelser, mens de i 2020 fik hele 4.664 henvendelser. Direktør Sine Gregersen understreger dog, at man ikke nødvendigvis kan sige, at stigningen udelukkende skyldes corona. Til gengæld påpeger hun, at hotlinen under coronapandemien har fået en del flere henvendelser om vold af meget grov karakter.

- Det vidner om, at volden i hjemmene er eskaleret. Det er en grovere, mere farlig og voldsom vold, der eksisterer i hjemmene lige nu, som medfører, at der er flere, der får brug for akut beskyttelse på et krisecenter, siger hun.

Samme oplevelse har Gitte Olin Larsen, der er leder på krisecentret Medusa i Holbæk.

- Vi har klart set en mere alvorlig vold. Det har været normalen, at det har været vold, som har været livstruende, siger hun.

Gitte Olin Larsen fortæller også, at der under perioder med nedlukning går meget længere tid, før kvinden får mulighed for at henvende sig til et krisecenter, fordi det er sværere at komme væk hjemmefra, når begge parter er hjemsendt.

- Det har betydet, at vi i højere grad har fået henvendelser om natten, som vi har skullet håndtere. Ellers plejer kvinden typisk at ringe, mens voldsudøveren er på arbejde, eller mens hun selv er på arbejde, siger hun.

Kvindefag under lup

Udover den øgede vold i hjemmet peger Helena G. Hansen fra Dansk Kvindesamfund også på, at coronapandemien i høj grad har udstillet de ulige lønforhold og arbejdsvilkår, der til stadighed eksisterer blandt kvinder og mænd.

I Danmark er mere end ni ud af ti sygeplejersker kvinder, og det samme er 85 procent af dem, der arbejder i social- og sundhedssektoren med direkte borgerkontakt. Det er netop dette frontpersonale, der er allermest behov for under en pandemi, men det afspejler sig ikke på lønsedlen.

- Jeg synes, det er lidt forstemmende at se, at de bliver spist af med et honninghjerte og et tak. Det er meget sigende, at man kan hylde dem som helte, men så alligevel ikke mene, at dem, der har reddet os igennem pandemien og har knoklet ufortrødent, ikke også skal honoreres for det med en ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår, siger Helena G. Hansen.

I februar blev lønmodtagerorganisationerne og Danske Regioner enige om en lønforhøjelse på 5,02 procent til alle offentligt ansatte i regionerne. Det gælder blandt andet for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Ifølge Helena G. Hansen er problemet dog, at en lønforhøjelse på overenskomstniveau ikke kan rette op på den strukturelle ulighed, der eksisterer.

- Det batter ikke i forhold til at rette op på den skæve fordeling, der er i forhold til pension. Her halter kvindefagene virkelig efter, fordi de er lavere placeret i lønhierarkiet, siger hun.

Hvis frontpersonalet virkelig skal mærke, at deres indsats under coronapandemien bliver belønnet, er det altså en opgave for politikerne på Christiansborg.