Kvinde tiltalt for coronavold led af almindelig influenza

En 29-årig kvinde erkender, at hun bed en nabo under tumult. Men det var for at slippe fri fra håndledsgreb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dommer Peter Ahleson og hans to domsmænd sidder med flere meters afstand bag dommerpulten i Retten i Holbæks retssal D. Her skal de tirsdag afgøre en under normale omstændigheder lille - men i den nuværende situation ganske speciel - voldssag.

Sagen er den første af sin slags, hvor coronavirus indgår som en del af sagen. Den 29-årige kvinde er nemlig tiltalt for at have spyttet en anden kvinde i ansigtet og sagt, at hun var smittet med coronavirus.

quote Og så hostede hun mig i hovedet

Vidne

Episoden foregik 13. marts i baggården ved værtshuset "Det lille apotek" i Gørlev i Vestsjælland.

I karantæne med mistanke om coronasmitte

Den tiltalte kvinde fortæller fra vidneskranken midt i lokalet, at hun sammen med sin kæreste havde boet i en lejlighed ved siden af værtshuset i en måned, da episoden skete. I den periode havde hun flere gange klaget over høj musik fra stedet.

- Vi sad hver eneste dag og hoppede i vores sofa på grund af deres bas, og når vi gik i seng så fortsatte det. Til klokken fire om natten, forklarer hun.

Den aften i marts lå den 29-årige syg i hjemmet. Hun var i karantæne på grund af mistanke om smitte med coronavirus. Det var, et par dage efter at statsministeren havde varslet lukning af skoler og andre offentlige arbejdspladser.

Den 29-årige fik efterfølgende svar på en test, som dog viste sig at være negativ.

- Det var almindelig influenza, fortæller kvinden.

- Og så hostede hun mig i hovedet

Den 13. marts var der igen høj musik fra "Det lille apotek", og kvinden gik ind for at klage. Hun fortæller, at hun blev skubbet ud, og hun smadrede en spand mod en dør.

Efterfølgende kom en kvinde ud i gården og holdt fast i hende med et hårdt greb om håndleddet.

- Jeg siger flere gange til hende, at hun skal give slip, og at jeg ligger syg, og at jeg måske har corona, og at hun skal holde afstand, fortæller den 29-årige.

Kvinden var en nabo. Hun er indkaldt som vidne i sagen, og de to kvinder har en forskellig udlægning af situationen.

Den tiltalte hævder, at naboen greb fat i hendes håndled, og at hun bed hende i hånden for at komme fri. Under tumulten blev der hostet.

Men naboen påstår, at den tiltalte først kastede klipklappere efter hende.

- Og så hostede hun mig i hovedet. Alt foregik derefter med host og spyt. Hun sagde, at hun var syg, og at hun var blevet testet for corona og fik svar på mandag (den 16. marts, red), fortæller naboen.

Ikke omfattet af ændring i straffeloven

Sagen er ikke omfattet af den ændring af straffeloven, som trådte i kraft i begyndelsen af april, hvor visse coronarelaterede forbrydelser blev omfattet af skærpede straffe.

For det første er episoden fra før lovens ikrafttræden, og for det andet er såkaldt simpel vold ikke omfattet af skærpelsen.

Politibil
Læs også
Kvinde kræves idømt fængsel for corona-vold ved værtshus i Gørlev
Politibil
Læs også
Kvinde kræves idømt fængsel for corona-vold ved værtshus i Gørlev

Flere kendelser om varetægtsfængsling har dog forud for lovforslaget indikeret, at domstolene ser med en vis alvor på det truende element, som en påstand om coronasmitte kan udgøre.

Men endnu har ingen ret udtalt sig om det i en dom.

Der ventes dom i sagen fra Gørlev tirsdag eftermiddag.


Nyhedsoverblik