Jette spørger om coronavirus: Hvor længe sidder smitte på kontaktflader i sommerhuse?

Er der grund til bekymring over, om coronavirus sidder i sengen i et udlejningssommerhus? Og hvor længe kan det sidde på dagligvarer i butikken? Læs svarene fra virusforskeren her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Jette Rehder og hendes mand går aftentur langs stranden i Karrebæksminde, nyder de synet af de smukke solnedgange og himlen. Efter de gik på pension, er de flyttet ud i deres sommerhus, og de seneste mange uger har de lagt mærke til, at mange mennesker har valgt at komme tættere på naturen og leje et sommerhus.

quote Man ligger jo og ånder ind i et pudebetræk og ned i en madras, og der kommer hele tiden nye mennesker

Jette Rehder, Karrebæksminde

- Her vrimler med mennesker, fortæller Jette Rehder.

Det fik hende til at tænke på, hvor længe coronavirus kan overleve på fladerne i et sommerhus, der bliver udlejet.

- Man ligger jo og ånder ind i et pudebetræk og ned i en madras, og der kommer hele tiden nye mennesker, også nu hvor det snart bliver sommerferie, siger Jette Rehder.

Derfor skrev hun til TV2 ØST’s Spørg om coronabrevkasse for at få svar, og hun er langt fra den eneste, der har stillet lignende spørgsmål, om hvor længe coronavirus kan overleve på overflader. Flere har f.eks. skrevet og spurgt, om man bør sætte dagligvarer som køkkenrulle, kartofler og plastikindpakket kød og frugt i karantæne i garagen i tre dage?

Virus sidder ikke i tekstiler

Hvor længe coronavirus overlever på overflader afhænger af, hvilken overflade det drejer sig om. Det fortæller Anders Fomsgaard, der er professor og forsker i virus på Statens Serum Institut.

- Det kommer an på, om det er plastik, stål, pap eller stof. Man kan sige, at de overlever længere tid på plastik end på pap og stål. Tekstiler er der, hvor virus sidder kortest, fordi de har en porøs overflade med små huller, hvor der er et luftskifte, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Cornavirus kan være aktiv på en overflade i mellem 24 og 48 timer, fortæller virusforsker Anders Fomsgaard.  
Cornavirus kan være aktiv på en overflade i mellem 24 og 48 timer, fortæller virusforsker Anders Fomsgaard.   Foto: Statens Serum Institut

Det spiller også ind, om overfladen oveni er beskidt af f.eks. snot og snavs.

- Det kan nemlig holde på virus som en form for svamp, så det ikke tørrer ud. Men hvis man sprayer coronavirussen direkte på en ren overflade, så vil den være aktiv imellem 24 og 48 timer. Men tidsrummet kan være meget længere eller meget kortere. Hvis der er virus på et bord udenfor i solen, så overlever det ikke mange minutter, fortæller Anders Fomsgaard.

Så kan der sidde virus i dyner, puder og senge i et udlejningssommerhus?

- Når vi taler om sengene, så er vi ovre i tekstiler, og de er ikke så interessante, for her tørrer en eventuel virus ud på ingen tid og er væk, og det er på ingen måde farligt. Så er der de andre overflader i et sommerhus, hvor virus kan sidde i gennemsnit 48 timer. Hvis sommerhuset har stået tomt i 48 timer, behøver man ikke at bekymre sig, om der har været coronasyge i huset, siger han.

Overtager man sommerhuset samme dag, som nogle andre har forladt det, er det derimod en god ide at tjekke, om det er gjort rent og under alle omstændighederne tørre alle kontaktflader af.

- Dér, hvor alle rører hyppigt, som et dørhåndtag, kontakter, en ovndør, der kan man mekanisk fjerne virus med en klud med rengøringsmiddel, og så ville jeg ikke være spor bekymret. Risikoen for, at der har været en Covid-syg i huset, er jo også minimal. Hvad er sandsynligheden for, at de lige i den uge har været i det sommerhus og spredt virus? siger Anders Fomsgaard.

Smittetrykket er lavt i supermarkedet

Der er dog eksempler på, at man har fundet coronavirus på overflader adskillige dage længere end de 24-48 timer, som det normalt tager for coronavirus at tørre ud. F.eks. på krydstogtskibet Diamond Princes, der tilbage i februar var i karantæne ud for Japans kyst. Men Anders Fomsgaard understreger, at det er vigtigt, at man ikke overfører disse eksempler til danske sommerhuse og supermarkeder.

- Det er klart, at når 3000 mennesker er spærret inde på et skib, og ingen ved, hvordan man håndterer situationen, så giver det nogle helt specielle forhold, når man skal beregne, hvor længe virus kan overleve. I den situation kan man have nogle flader med snavs og opkast, der beskytter virus. Men der vil jo ikke være sådan en situation nogle steder i Danmark, og smittetrykket i et dansk supermarked er lige så lavt som udenfor, hvor vi indtil nu kun har fundet nogle få, 2-3 procent, der har haft Covid-19, fortæller han. 

Håndsprit
Læs også
Anette spørger om coronavirus: - Hvorfor er håndsprit så dyrt?
Håndsprit
Læs også
Anette spørger om coronavirus: - Hvorfor er håndsprit så dyrt?

Med hensyn til rengøring af varer, der har stået i et supermarked, er der ifølge Anders Fomsgaard ingen grund til at tørre dem af eller lade dem stå i karantæne i garagen eller på terrassen, før man kommer dem i køleskabet.

- Det er vildt overdrevet. Du vasker dine hænder, før du går ind, eller spritter dem af. Du køber dine varer. Du stiller dem væk. Der går nogle timer der, og hvor mange timer har det så stået henne i supermarkedet? Det er ikke anderledes med indpakket mad end med et par sko eller legoklodser. Covid-19 smitter i øvrigt ikke gennem mad, forklarer Anders Fomsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Vask hænder før og efter dit besøg i supermarkedet og rør ikke dig selv i ansigtet undervejs, opfordrer virusforsker Anders Fomsgaard.
Vask hænder før og efter dit besøg i supermarkedet og rør ikke dig selv i ansigtet undervejs, opfordrer virusforsker Anders Fomsgaard. Foto: Nick Abildgaard / Grafik

Derudover er selve risikoen for at blive smittet gennem overflader ikke stor.

- Den største risiko for smitte er jo, at man bliver smittet ved tæt fysisk kontakt til en person, der udskiller virus. Risiko nummer to er, at man rører ved virus fra en syg, der udskiller virus, og så putter fingre op i næsen og i ansigtet. Så dråbesmitte fra en smittet person ned på overflader, det er ikke den vigtigste faktor, det er en mere ubetydelig del, siger han.

Så berøring af dagligvarer er altså ikke anderledes end den berøring, man har med berøring af håndtag i bussen, en kop på en café eller et bord i kantinen.

Line Bahnsen, Slagelse
Læs også
Line spørger om coronavirus: - Hvordan undgår man at miste jobbet, når børn skal blive hjemme ved små sygdomstegn?
Line Bahnsen, Slagelse
Læs også
Line spørger om coronavirus: - Hvordan undgår man at miste jobbet, når børn skal blive hjemme ved små sygdomstegn?

- Der er ikke nogen specielle hensyn dér. Men hvis man er bange for at blive smittet ved at røre ved emballage, så er det vigtigt, at man ikke tager hænderne op i ansigtet, mens man handler, og at man vasker hænder med sæbe og vand, så snart man kommer hjem, siger Anders Fomsgaard.

Alt i alt påpeger Anders Fomsgaard, at man skal sætte farligheden af coronavirusset ind i proportioner.

- Der er farligheden for den enkelte, farligheden for økonomi, fordi alt må lukke, og så er der farligheden for sygehusene, der ikke må blive overbelastet. Coronavirus er farligt for samfundet, fordi alt må lukkes ned. Men for den enkelte er risikoen for at blive syg måske 10-15 procent og for at dø nede i promiller, lidt skævt fordelt på alder og immuntilstand dog. Men vi er ikke oppe imod f.eks. ebola med en dødelighed på 60-90 procent. Det skal man lige tage med, siger han.


Nyhedsoverblik