¨

Hjælpepakker er ‘mavepinepakker’ - værtshusejer venter på hjælp på anden måned 

Bournonvilles Wild West i Dalby er en af de virksomheder, der er lukket under epidemien. Foto: Google Street View

Mange mindre og mellemstore virksomheder har i to måneder ventet på svar på, om de er omfattet af corona-hjælpepakkerne. Imens risikerer de at gå konkurs. 

- Jeg taber 800.000 kroner om måneden, og jeg ved ikke, om der kommer hjælp til at dække disse huller. Det kan ikke blive ved med at gå. Det er klart.

Sådan siger Kristian Krabbe, der er indehaver af eventstedet Bournonvilles Wild West i Dalby ikke langt fra Haslev på Sydsjælland. 

Han ejer en af de mange restaurationer landet over, der i øjeblikket skal holde lukket for at undgå spredning med coronavirus. 

De små og mellemstore virksomheder står i en akut krise. Det er altså nu, at bussen kører.

Kristian Krabbe, Bournonvilles Wild West i Dalby

Af de fem hjælpepakker, der er vedtaget i Folketinget, er det endnu kun lykkes ham at få svar på, at han er dækket i et forhold i en af pakkerne. Det svarer til, at han har fået tilsagn om støtte på 23.000 kroner. 

- Det er den langvarige usikkerhed, som gør det svært for os. Jeg har virkelig stor respekt for den måde, regeringen har grebet sygdommen an på. Men for os er det et virkelig, virkelig stort problem, at vi ikke kan få svar på, om vi er eller ikke er berettiget til kompensation for hjælpepakkerne, siger han til TV2 ØST. 

Hans virksomhed arrangerer cowboyfester og events for især firmaer og private selskaber og kan ses som en blanding af en forlystelsespark og en restauration. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Kristian Krabbe er indehaver af Bournonvilles Wild West i Dalby. Foto: Pressefoto

- På en måde kan man sige, at hjælpepakkerne er blevet til mavepinepakker. Myndighederne er muligvis druknet i ansøgninger om hjælp, men de må kunne ansatte nogle af de mange ledige til at sagsbehandle ansøgningerne. De små og mellemstore virksomheder står i en akut krise. Det er altså nu, at bussen kører. Det handler ikke om beløbets størrelse. Det handler om en dato for udbetaling. Vi skal nok kunne få henstand for vores regninger, men det kræver, at banker og forretningsforbindelser tror på os, siger Kristian Krabbe.  

Lige nu er det et sats at søge en af pakkernes hjælpeordninger.

Kristian Krabbe, ejer af Bournonvilles Wild West i Dalby

Han står overfor endnu en stor dag, når han den 1. maj skal betale endnu et sæt lønninger og huslejer – og han kan endnu ikke sige, om han faktisk kan få kompenseret den regning, han står overfor. 

- Hvis vi kunne få en hurtig afklaring og en dato for, hvornår pengene kunne blive udbetalt, så ville det være let for os. Men lige nu er det et sats at søge en af pakkernes hjælpeordninger. Hver ansøgning koster 15.000 kroner i revisorhjælp, og der er ingen garantier for, at det er penge, der faktisk kommer hjem igen, siger Kristian Krabbe. 

Han understreger, at det er klart, at myndighederne vil undgå brodne kar, der vil forsøge at udnytte ordningerne og svindle – men kontrollen rammer virksomhederne rigtig hårdt. 

- Når vi er tvangslukkede og så skal sætte så stort et apparat i gang på - måske - at få støtte. Det er hårdt og dyrt, siger han. 

Fredag er skæringsdato 

Også hans kollega Christopher Falkenstrøm, der ejer værtshuse i Skælskør og Haslev og driver en grillbar i Skælskør, er frustreret over de lange ventetider på svar på, om man er berettiget til lønkompensation.  

- Dengang, vi lukkede ned, tænkte jeg, at det nok var det fornuftigste at fyre alle ansatte med løfte om genansættelse, når det hele åbner op igen. Det gjorde jeg ikke, fordi der blev stillet en lønkompensation i udsigt. Jeg havde dog ikke forestillet mig, at de hurtige hjælpepakker ville være mange måneder undervejs, siger restauratøren til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Cassiopeia i Skælskør er lukket, og ejeren venter forgæves på svar på, om han kan få lønkompensation til at dække de ansattes løn. Foto: Google Street View

Christopher Falkenstrøm ser selv fredag den 1. maj som en skæringsdato for sine virksomheder. 

- Jeg betaler 100.000 kroner i løn til de hjemsendte ansatte om måneden. Dertil betaler jeg omkring 100.000 kroner i husleje. For mig er det rigtig mange penge, og her må jeg sige, at det ikke hjælper os overhovedet, når vi ikke kan få nogle klare meldinger, og man ikke kan sige, om vi er berettiget til støtte, siger han. 

Selvom virksomheden er velpolstret, så har vi ikke været forberedt på et stormvejr som dette

Christopher Falkenstrøm, virksomhedsejer

Han vil ikke sige, at han går konkurs, hvis han ikke har fået klare svar før 1. maj. Men virksomheden er stillet i en meget vanskelig situation, understreger han.  

- Det er svært at udbetale fuld løn, når man ikke har nogen omsætning overhovedet. Selvom virksomheden er velpolstret, så har vi ikke været forberedt på et stormvejr som dette. Kommer der hjælp, så klarer vi det. Men gør der ikke, så er det svært. Vi er jo et værtshus. Vi kan ikke bruge for eksempel websalg til at holde hjulene i gang, siger Christopher Falkenstrøm.

Han peger på, at udgifterne til kompensation for tabt husleje endnu ikke har kunnet afsendes, og at han alene her har et meget stort udlæg. Han mener, at det er en fejl, at de tvangslukkede virksomheder ikke får forret, når ansøgningerne skal behandles.  

- Det er latterligt, at store og velbeslåede virksomheder tilsyneladende får først. Vi er en kæmpe gruppe i øvrigt sunde virksomheder, der dog ikke kan holde til ikke at måtte tjene penge i månedsvis uden at få færre udgifter. Det kan ingen holde til, uden at vide om der kommer hjælp - og hvor meget det faktisk er, siger han. 

Genåbningen kommer også til at koste 

Kristian Krabbe fra Bournonvilles Wild West i Dalby er sikker på, at hans virksomhed nok skal komme igennem krisen på den ene eller anden måde. Og han satser på at få et forrygende travlt efterår.  

Han takker samtidig kunderne for en stor forståelse for den svære situation. 

- Vi har et meget stort og loyalt korps af kunder, og mange har fået flyttet deres arrangementer til senere. Uden dem, så ville det være helt forgæves, siger han. 

Han fastslår også, at virksomheden de seneste mange år har været igennem en række økonomiske kriser og uforudsete hændelser – og hver gang er kommet stærkere ud på den anden side.  

Han mener dog, at det er afgørende, at man ikke kun får virksomhederne til at overleve, til den aktuelle krise er over. De skal også have det godt bagefter. 

- Det er fint nok at få henstand i en måned eller to – men når det hele åbner igen, så er det også vigtigt, at vi har likviditet til at arbejde. Lige nu skubber vi regninger og lønninger forud for os, og det kan betyde, at vi sidder tilbage med en stor regning, når alt åbner igen. Men vi skal have likviditet til at starte forfra. Det bliver dyrt at få gang i hjulene igen. Og er der ikke penge til at starte op igen, så har hjælpepakkerne reelt ikke gjort en forskel, siger han. 

Flere konkurser

Også talerøret for de små og mellemstore virksomheder i Danmark, SMVDanmark, peger på, at de har brug for afklaring nu, hvis de skal kunne overleve krisen.

Ifølge organisationen har kun en ud af otte virksomheder modtaget de penge, som de har ansøgt om, og det gør det sansynligt med flere konkurser i den kommende uge.

- Der er stadig rigtig, rigtig mange virksomheder, der venter på udbetalinger. Hvis likviditeten ikke kommer lige nu, går de konkurs, siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVDanmark, til nyhedsbureauet Ritzau.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App