¨

Gør det nemmere at blive testet i yderområder - nu åbner nye testcentre

Den første borger blive undersøgt for coronavirus på det nye testcenter i Nakskov. Foto: Region Sjælland

Region Sjælland udvider med to centre, hvor borgerne kan blive testet for coronavirus. Fredag åbner teststationer i Nakskov og Nykøbing Sjælland.

Fra i dag gør Region Sjælland det nemmere at blive testet for covid-19 i regionens yderområder. To nye teststationer er fredag klar til at modtage borgere ved Nakskov Sundhedscenter og i Sundhedscenter Odsherred i Nykøbing Sjælland.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

De to nye teststationer bliver bemandet alle ugens dage fra klokken 12-14 af en paramediciner og en paramedicinerbil. Paramedicinerne er vant til som udkørende enhed i disse tider at bevæge sig rundt i hele regionen og teste borgere på blandt andet plejehjem.

Der kan testes op til 50 borgere dagligt på hvert af de to nye steder.

For at blive testet skal borgerne fortsat være have en henvisning - det er ikke muligt at møde uanmeldt op. Efter henvisning kan borgere selv bestille tid via coronaprover.dk og nu også vælge for eksempel Nakskov Sundhedscenter og Sundhedscenter Odsherred, hvis de ønsker det.

I forvejen kan henviste borgere blive testet i regionens telte foran sygehusene i Slagelse, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F.

Møde efter naboklager

På teststationen i Holbæk har der været nogle klager fra naboer, der har følt sig generet af trafik og støj fra teltene.

Det førte til, at sygehusledelsen og repræsentanter for naboerne onsdag holdt et møde om situationen. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

- Et af problemerne har været, at vi skulle etablere podestationen på meget kort tid, og i den proces har vi ikke haft kontakt til naboerne. Vi har fået deres forslag til forbedringer, som vi nu arbejder videre med, siger sygehusets vicedirektør, Knut Borch-Johnsen, til Nordvestnyt.

VIDEO: Sådan her ser det ud inde i et af testteltene i regionen.

01:38

Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Luk video
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App