Giver ældre rolig indkøbstur - butik åbner en time tidligere for udsatte borgere

I en tid hvor trængsel bør undgås, har en købmand fra Kalundborg indført en særlig åbningstid for ældre og udsatte, så indkøb kan foregå trygt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Travlhed og overrendte butikker er ikke altid det mest trygge for ældre og udsatte borgere i denne tid.

Sundhedsmyndighederne har som bekendt bedt os alle holde afstand for at undgå smitte med coronavirus – og det gælder især de ældre og udsatte med for eksempel kroniske sygdomme.

quote Det er simpelthen deres tryghed, der er mere ro omkring dem, der er mere afstand

Peter Egebæk, købmand, Meny Kalundborg

Men hvornår er det så lige, man handler ind, for at undgå trængsel?

Det har en købmand fra Kalundborg svaret på. Han holder ekstra åbent en time om morgenen, hvor der er god plads i butikken.

- Det er nogle ønsker fra vores kunder om at have et miljø, der er mindre sårbart. Vi har denne her time om morgenen, hvor der ikke sker så meget – den giver vi til de ældre, fortæller Peter Egebæk, Meny-købmand i Kalundborg.

Positiv modtagelse fra kunderne

Ingrid og Ole Holm – begge 81 år – har benyttet sig af den rolige time i butikken. De mødte op klokken lidt over 7 for at handle ind.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jeg håber, det letter efter påske. Det tror jeg ikke, det gør. Jeg tror det varer meget længere, siger Ole Holm her sammen med sin kone Ingrid Holm, der sammen prøver at holde coronavirusset på afstand.
Jeg håber, det letter efter påske. Det tror jeg ikke, det gør. Jeg tror det varer meget længere, siger Ole Holm her sammen med sin kone Ingrid Holm, der sammen prøver at holde coronavirusset på afstand. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

- Vi må ikke blande os med folk – ikke så meget i hvert fald, siger Ole Holm, som synes godt om at Meny-købmanden holder særligt åbent for dem og ligesindede.

- Vi prøver at handle ind for en uge ad gangen – sådan da.

Et andet sted i butikken er Marianne Kragh Pedersen ved at handle ind:

- Os, der er ældre, og som går hjemme – det er ikke nødvendigt, vi farer ud på den travle tid sammen med alle mulige andre mennesker, siger hun.

Bange for at gå ud

Idéen med at holde åbent i de tidlige morgentimer kommer fra en af butikkens kunder. Anne-Marie Leth-Madsen har KOL, astmatisk bronkitis og sukkersyge og er dermed udsat, hvis det uheldige skulle ske, at hun blev smittet med coronavirus. Derfor gør hun alt, hvad hun kan, for at holde afstand.

quote Det gør en stor forskel... Ellers måtte jeg bede om at få bragt varerne ud

Anne-Marie Leth-Madsen, Kalundborg

- Det har været stramt for mig. Jeg kan ikke komme ud. Jeg er bange for mit liv og prøver at holde mig selv isoleret.

Hun henvendte sig derfor til købmand Peter Egebæk og klagede sin nød.

Gør en stor forskel

- Så siger jeg til ham, at jeg var syg, og jeg var bange for at komme og handle. Så ser jeg senere på Facebook, at han har lavet åbningstid mellem 7 og 8, så vi også kan få handlet lidt, fortæller Anne-Marie Leth-Madsen og tilføjer:

- Det gør en stor forskel... Ellers måtte jeg bede om at få bragt varerne ud. Men man har også brug for at se, der er nogle mennesker ude i verden.

For købmanden var beslutningen åbenlys – butikken blev åbnet en time tidligere end vanligt.

- Det er simpelthen deres tryghed. Der er mere ro omkring dem, der er mere afstand, og der er heller ikke så meget personale endnu, siger Peter Egebæk.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Åbent for alle

Selvom timen er afsat til ældre, kan yngre stadig komme ind.

- Alle er velkomne i Meny, vi afviser ikke nogen ved døren, men der er bare færre om morgenen, så det kører per automatik, fastslår han.

Super Brugsen, Vig 2
Læs også
Opsang fra supermarked - stop med at handle i flok
Super Brugsen, Vig 2
Læs også
Opsang fra supermarked - stop med at handle i flok

Og et er at kunne få lov til at handle ind på egen hånd. Noget andet – og måske mindst lige så vigtigt – er, at indkøbsturen er med til at skabe lidt adspredelse i hverdagen.

- Det er super godt. De ældre er meget inde i øjeblikket. Nogle af dem mangler det sociale i at slå en snak med nogle af dem, de plejer, siger Jette Gottlieb fra Høng, som også har slået vejen forbi Meny i de tidlige morgentimer.

Der er kun få butikker i landet, der ind til nu har afsat en særlig time til de ældre og udsatte borgere. De enkelte Meny-købmænd er selvstændige butikker, som selv vælger, hvilke tiltag de iværksætter.


Nyhedsoverblik