Genbrugspladser er lukkede - borgere dumper storskrald i naturen og på rastepladser

Genbrugspladser på Sjælland er lukket på grund af corona. Men nu dumper borgerne byggeaffald og haveaffald i naturen og på rastepladser i stedet for.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens coronakrisen raser, så har nogen af os fået masser af tid til at rydde op og smide ud.

Men selv om vi ikke kan komme af med vores skrammel på genbrugspladserne, så afholder det tilsyneladende ikke alle fra at aflevere storskrald - nu bliver det bare dumpet i naturen og på rastepladser.

Så mens kommunerne har fuldt fokus på coronavirus, så skal de nu også bruge tid og penge på at rydde op:

 - Her har vi fået en anmeldelse fra en borger om, at nogen har smidt haveaffald. Det kan vi så se, at det er der. Det passer cirka til en ladning på en trailer, som man åbenbart synes var i orden, man lige kunne smide i vejkanten.

quote Vi har set en del haveaffald, for det er jo godt vejr, så folk går i haven

Birgitte J.T.K Nielsen, Teknik og Miljøchef i Stevns Kommune

Dumper haveaffald, vaskemaskiner og murbrokker

Teknik- og Miljøchefen i Stevns Kommune er skuffet over borgernes måde at skaffe sig af med storskrald på.

- Vi har set en del haveaffald, for det er jo godt vejr, så folk går i haven og gør den i stand. Og så har vi set vaskemaskiner, murbrokker og sådan nogle ting, siger Birgitte J.T.K Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgere dumper i stigende grad affald i naturen, imens lossepladserne har lukket på grund af coronavirus.
Borgere dumper i stigende grad affald i naturen, imens lossepladserne har lukket på grund af coronavirus. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Siden corona forårsagede lockdown og lukkede genbrugsstationerne på Sjælland, er affald begyndt at hobe sig op:

- Ja, der er en tydelig forskel. Det er der.

- Nogen synes, det er okay at være anarkistisk

Det ekstra arbejde tærer på kommunens ressourcer.

- Vi har andre mere livsnødvendige ting, som de her mænd skal tage sig af. Vintertjenester og andet i denne her tid, siger Birgitte JTK Nielsen.

På de sociale medier støder hun tit på kommentarer fra borgere:

- Måske skulle de åbne genbrugspladserne igen. Ellers bliver der en del, man skal rydde op, når samfundet kommer op at køre igen. Vi hører en del af dét, at nogen synes, det er okay at være anarkistisk og bare smide affaldet, siger Birgitte J.T.K Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Birgitte J.T.K Nielsen, der er tknik og Miljøchef i Stevns Kommune, er der flere borgere, der smider haveaffald i vejkanten.
Ifølge Birgitte J.T.K Nielsen, der er tknik og Miljøchef i Stevns Kommune, er der flere borgere, der smider haveaffald i vejkanten. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Der er ikke for sjov, at genbrugspladserne holder lukket.

- Folk kunne ikke finde ud af at holde afstand. De gik meget tæt på personalet for at spørge, hvor ting skulle sorteres henne. Det kunne vi ikke administrere, siger Birgitte J.T.K Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Alt bliver smidt i naturen

Ved en anden rasteplads på Stevns har nogle efterladt gran, kakaokartoner og en lommelygte, mens den ene affaldsspand er proppet med byggeaffald. 

Ved Præstø har andre smidt fyldte affaldsposer ned i skraldespanden - og der er endnu mere byggeaffald ved siden af. 

Læs også
Travlhed i byggemarkederne - coronakrisen sætter fuld fart i hjemmearbejdet
Læs også
Travlhed i byggemarkederne - coronakrisen sætter fuld fart i hjemmearbejdet

I Vordingborg Kommune er det hver eneste dag nyt skrald. Blandt andet en plæneklipper.

- Vægbrædder, loftbrædder. Og så var der en gammel dunkraft, siger Leif Larsen, specialarbejder i Vordingborg Kommune.

quote Når vi har denne her situation, vi har nu, så kunne borgerne jo opbevare det derhjemme

Leif Larsen, specialarbejder i Vordingborg Kommune

En stor opgave for kommunen at affaldssortere 

Alt bliver kastet fra sig.

- Der er jo også en affaldssorteringsopgave i det her. Det er meget blandet. Det er også almindelig dagrenovation - det, vi har under køkkenvasken - skrald, der trækker rotter til, så det er vi meget kede af, at det sker, siger Lise Thorsen, chef for Trafik og Ejendomme i Vordingborg Kommune.

Leif Larsen kæmper sammen med sine kolleger for at følge med. Han synes ikke, borgerne kan være det bekendt.

- Når vi har denne her situation, vi har nu, så kunne borgerne jo opbevare det derhjemme, så længe vi har den her situation med corona, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leif Larsen, specialarbejder i Vordingborg Kommune, mener at borgerne må opbevare skraldet derhjemme, indtil situationen med corona er overstået.
Leif Larsen, specialarbejder i Vordingborg Kommune, mener at borgerne må opbevare skraldet derhjemme, indtil situationen med corona er overstået. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Kommuner opfordrer borgere til at vente

Nu kommer de to kommuner med en direkte appel til borgerne og beder dem tage ansvar.

- Det er knaldhamrende forkert i forhold til det, man skal gøre. Vi skal tænke os om. Det er blevet sagt, og der er pressemøder hele tiden fra regeringen og myndighederne om, at vi skal opføre os forsvarligt. Og så skal man ikke gå ud i en affaldsbeholder og dumpe sit skidt, siger chef for Trafik og Ejendomme i Vordingborg Kommune, Lise Thorsen.

Naturgasanlæg i Sorø
Læs også
Opfordring fra genbrugspladser: Udskyd nedrivning og omfattende havearbejde
Naturgasanlæg i Sorø
Læs også
Opfordring fra genbrugspladser: Udskyd nedrivning og omfattende havearbejde

Opfordringen er at vente, til krisen er overstået.

- Tydeligvis er haven jo stor nok til noget, der er stort i beplantning. Så kan man vel lade traileren blive stående eller vente på, at denne her coronatid går over, siger Birgitte J.T.K Nielsen fra Stevns Kommune.

- En pose med gammelt, brugt tøj - eller en smadret rude. Den rådner jo ikke. Den kan vente, siger Lise Thorsen fra Vordingborg Kommune.

Også i denne uge forventer affaldsselskaberne, at genbrugspladserne vil være lukkede. Der er dog stadig delvist åbent for virksomheders erhvervsaffald.


Nyhedsoverblik