Folketinget vil lave genåbningsplan frem til efteråret

Mette Frederiksen ser frem til at fortsætte forhandlinger med Folketingets partier om genåbningsplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folketingets partier har haft et godt møde og skal mødes igen for at diskutere en langsigtet genåbningsplan frem til sommer og en plan for efteråret.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter et møde fredag med Folketingets partiledere.

- Vi arbejder nu videre med en langsigtet genåbningsplan frem til sommer. Og allerede nu er vi enige om at igangsætte en plan for, hvad vi gør til efteråret.

- For at være sikre på, at vi har beredskabet og værnemidlerne, hvis der skulle komme en ny runde covid-19, hvis der er mutationer, siger hun.

- Vi er enige om at have et fikspunkt på vaccinationerne. Både vi og Venstre ser på personer over 50 år og personer i sårbare grupper.

- Vi arbejder nu videre med, hvor det fikspunkt præcis skal placeres, siger Mette Frederiksen.

Børn og unge højt på dagsordenen

Hun siger, at partierne skal arbejde videre med indførelsen af et coronapas, som skal gøre, at man hurtigere kan genåbne samfundet under coronakrisen.

Læs også
Nyt studie:
Smitten sker derhjemme - ikke i toget eller supermarkedet
Læs også
Nyt studie:
Smitten sker derhjemme - ikke i toget eller supermarkedet

Børn og unge er højt på dagsordenen, og partierne arbejder hen imod, at de kan vende tilbage til skoler og uddannelser efter påske, siger Mette Frederiksen.

- Jeg kommer ikke til at kunne sige, hvordan det præcis ser ud.

- Men der er et meget stort ønske om, at børn og unge skal tilbage efter påske, siger hun.

Mette Frederiksen sagde tidligere i denne uge, at forhandlingerne med Folketingets partier afsluttes 23. marts. Herefter skal der efter planen præsenteres en genåbningsplan.


Nyhedsoverblik