For seks måneder siden om aftenen holdt statsminister Mette Frederiksen (S) et pressemøde, som gik over historien.
For at bremse spredningen af den smitsomme coronavirus annoncerede hun, at store dele af landet skulle lukke ned.
Dem, der kunne, skulle arbejde hjemme. Daginstitutioner, skoler og uddannelser lukkede. Hverdagen blev helt forandret.
For mange var det et chok. Den danske befolkning er vant til, at hverdagen som regel går, som man planlægger den.
Men her et halvt år efter, er befolkningen blev langt mere bevidst om, at uforudsete ting kan ramme, vurderer psykolog Henrik Lyng, som er ansat i Center for Beredskabspsykolog.
- Vi er som befolkning blevet bedre til at forstå, at sådan noget her kan ske, og at det kan ramme os. Vores risikobevidsthed her i Danmark har godt kunnet tåle at få et nøk opad, uden at det skal blive til angst, siger han.
Sådan forløb dagene inden nedlukningen
27. februar: Den første dansker blev bekræftet smittet. Herefter kaldte statsministeren regeringens sikkerhedsudvalg sammen.
6. marts: Mette Frederiksen frarådede på et pressemøde arrangementer med flere end 1000 deltagere. På pressemødet opfordrede hun også befolkningen til at holde afstand.
10. marts: Mette Frederiksen holdt endnu et pressemøde, da 156 personer var bekræftet smittet med coronavirus.
11. marts: Mette Frederiksen holdt sit historiske pressemøde, hvor hun lukkede Danmark delvist ned. Her henviste hun til, at nedlukningen skete på myndighedernes anbefaling.
Helle Folden Dybdahl er chefpsykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi.
Ifølge hende skabte den uforudsete og ukendte coronanedlukning utryghed og frygt. Så da statsministeren bad befolkningen om at blive hjemme, gjorde de fleste, som der blev sagt. Men senere har spørgsmålene meldt sig.
- Vi bliver utålmodige, og lunten bliver kort. Mette Frederiksen har fået kamp til stregen efterfølgende. I starten stillede ingen spørgsmål, men det er kommet, siger Helle Folden Dybdahl.
Frygten styrer ikke så meget i dag
Her et halvt år efter nedlukningen er følelsen af kontrol begyndt at komme tilbage.
- Vi ved i højere grad, hvad vi har med at gøre. På et tidspunkt vidste vi ikke, om det var en sygdom, der kunne slå alle mennesker ihjel. Det er et eksempel på en katastrofetanke, som mange kan genkende, siger Helle Folden Dybdahl.
- Hvis en nedlukning sker igen, vil vi ikke nødvendigvis makke lige så meget ret, for frygten styrer ikke så meget, som den har gjort.