Elevforening frygter for socialt udsatte elever: - Hvis hjemmeundervisning fortsætter taber vi eleverne

Elever, der kæmper med eksempelvis ensomhed, kan blive tabt på gulvet, hvis nedlukningen for de ældste klassetrin i folkeskolen fortsætter, mener Danske Skoleelever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialt udsatte elever i folkeskolens ældste klassetrin 6.-9. klasse risikerer at miste afgørende sociale kompetencer, hvis hjemmeundervisningen fortsætter flere måneder frem endnu.

Sådan lyder advarslen fra foreningen Danske Skoleelever.

- Vi er bange for, at vi taber eleverne socialt, så de ikke kan fungere i fællesskaberne, når vi kommer i skole igen, siger bestyrelsesmedlem Michael Wittrock, der samtidig er lokalformand for foreningens afdeling Sydsjælland.

Bange elever kontakter foreningen

Den 15. april åbnede regeringen op for, at børn i blandt andet de mindste klassetrin 0.-5. klasse igen kunne komme i skole. Derimod lød beskeden, at de ældste skoleelever fortsat skulle blive undervist hjemmefra.

Restriktionen gælder indtil videre frem til den 10. maj, men den seneste tid har både politikere og skoleledere været ude og sige, at de ikke tror, eleverne kommer i skole før sommerferien.

Pladsmangel i skoler
Læs også
Flere kommuner dropper blød start på skolen - se om dit barn skal i førskole
Pladsmangel i skoler
Læs også
Flere kommuner dropper blød start på skolen - se om dit barn skal i førskole

Ifølge Michael Wittrock oplever Danske Skoleelever for tiden at blive kontaktet af mange elever, der er bange for, hvad der skal ske, og hvor lang tid restriktionerne og hjemmeundervisningen vil stå på. Og at flere i løbet af dagen kun snakker med læreren.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Michael Wittrock er lokalformand for Danske Skoleelevers afdeling Sydsjælland.
Michael Wittrock er lokalformand for Danske Skoleelevers afdeling Sydsjælland. Foto: Privatfoto

- Det er jo ikke den fornødne sociale kontakt. Vi vil gerne fremme den naturlige kontakt mellem unge og ser helst, at skolen hurtigst muligt bliver åbnet igen for de ældste elever, siger han.

Foreslår eftermiddagsskole

En løsning kan ifølge Danske Skolelever være at gå i skole om eftermiddagen eller tre dage om ugen.

- Det er sådan set lige meget. Bare, at vi kommer tilbage i skole og får den sociale kontakt. Er det ikke en mulighed, opfordrer vi til, at man finder en løsning lokalt og når ud til de elever, der ellers ville gå helt ned med flaget, siger Michael Wittrock. 


Nyhedsoverblik