De unge smitter hinanden i Odsherred - største coronaudbrud kom efter en fest i pinsen

Mange medarbejdere og elever i de ældste klasser på skoler i Odsherred Kommune er blevet smittet med covid-19 eller hjemsendt som nære pårørende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere medarbejdere og elever i de ældste klasser på skolerne i Odsherred Kommune er blevet hjemsendt med covid-19 eller som nære kontakter til coronasmittede.

Det sker, efter de unge har smittet hinanden i sociale sammenhænge - især udenfor skoletid.

- Det største udbrud kom efter en fest i pinsen, hvor elever fra forskellige skoler er mødtes og derved har smittet hinanden på tværs, skriver Odsherred Kommune på Facebook.

- Samtidig har vi viden om, at nogen af de hjemsendte færdes rundt omkring, på trods af at de er hjemsendt til test og selvisolering.

quote Hvis ikke vi får det standset, kommer vi til at lukke ned i sogne i løbet af kort tid, desværre

Thomas Adelskov (S), borgmester

Kommunen kommer med løftet pegefinger

I kølvandet på det større smitteudbrud kommer kommunen nu med en opsang til de unge:

- Det går ikke. Vi er nødt til at tage et ansvar for vores omgivelser og hanke op i os selv – sammen. Vi skal stadig begrænse den sociale kontakt mest muligt. Vi skal stadig holde afstand og god hygiejne, skriver kommunen blandt andet på sin Facebook-profil.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi forsøger ikke at være alarmistiske, og vi ønsker ikke at udskamme nogen. Vi er alle sammen trætte af restriktioner, og vi har som samfund bedt børn, unge og deres forældre om at bære en tung del af ansvaret i efterhånden lang tid nu. Mon ikke vi alle forstår behovet for at være sammen med andre, ikke mindst nu hvor vejret er godt. Men vi er nødt til at stramme op i fællesskab, og hjælpe hinanden med at stoppe smitten.

Udbrud omtales på byrådsmøde

Det lokale coronaudbrud var også første punkt på dagsordenen under gårsdagens byrådsmøde. Her omtalte borgmester Thomas Adelskov (S) problematikken forud for de planlagte punkter.

- Jeg har lige fra sundhedskrisestaben fået de seneste tal om smitten fra institutionerne rundt omkring i kommunen, starter han.

- I Fårevejle er yderligere en elev i 9. klasse konstateret positiv, og hele klassen er hjemsendt som nære kontakter. Derudover er tre medarbejdere hjemsendt, siger Thomas Adelskov.

Læs også
Caféer hungrer efter medarbejdere - unge vil hellere være corona-podere
Læs også
Caféer hungrer efter medarbejdere - unge vil hellere være corona-podere

Det fremgår yderligere, at der i Asnæs er en lærer smittet, og to klasser er hjemsendt som nære kontakter.

quote Derfor en kraftig opfordring om, at når man er hjemsendt, følger man restriktionerne om isolation og pcr-test

Thomas Adelskov (S), borgmester

14 elever smittet på skolen i Nykøbing

På skolen i Nykøbing Sjælland er 14 elever i overbygningen testet positive og tre elever på mellemtrinnet testet positive.

På Odsherred Efterskole er yderligere en elev blandt de nære kontakter, der er hjemsendt, testet positive.

- Jeg har samtidig en kraftig opfordring fra vores sundhedsstab, som skriver til mig, at der er viden om, at hjemsendte elever færdes rundt omkring trods hjemsendelsen. Derfor en kraftig opfordring om, at når man er hjemsendt, følger man restriktionerne om isolation og PCR-test på 4. og 6. dagen, og at man først færdes ude i samfundet igen efter negative test, siger borgmester Thomas Adelskov på tirsdagens byrådsmøde.

- Det her er en kraftig opfordring både til eleverne og forældrene om at tage det her alvorligt. Vi ligger i dagens tal rigtig højt sammenlignet med andre kommuner - også i vores nærområde. Hvis ikke vi får det standset, kommer vi til at lukke ned i sogne i løbet af kort tid, desværre.

Se hele byrådsmødet her.


Nyhedsoverblik