Dansk-amerikansk par er tvunget fra hinanden efter at have genoplivet 50 år gammel romance

Bente Strand og amerikanske Matthew Gruskin blev sommerkærester i 1965 og fandt sammen igen for syv år siden. Nu er de på fjerde måned igen adskilt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10, 50, 75, 100, 125.

Bente Strand fra Nykøbing tæller dagene, der går.

I flere måneder har hun på grund af coronapandemiens grænsemure været adskilt fra sin kæreste, Matthew Gruskin, som bor på den anden side af jordkloden, i New York.

Det er hårdt, for de er ikke længere et ungt par, som de var det den sommer i 1965, hvor de mødtes første gang og her oplevede den forrygende og vidunderlige sommerforelskelse, hvor følelserne er i fuld fluor, og spontaniteten koger.  

Bente Strand var 23 år og rejste rundt i Europa med en rygsæk. Hun var nået til Athen, da hun en dag mærkede et par øjne i ryggen. Hun vendte sig om og så en smuk mand.

- Det der glimt i øjnene, når han kiggede på mig… Der var jeg bare fuldstændig færdig. Vi var sammen hele den sommer og rejste igennem fantastiske lande, det var en kæmpe oplevelse, siger Bente Strand med et stort smil.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Privatfoto

Parrets rejse endte i Amsterdam, men Matthew Gruskin havde modet til at spørge, om hun ville følge ham hjem til New York. Et år havde sommerkæresterne sammen, før de amerikanske immigrationsmyndigheder sagde stop og rev sommerromancen midt over.

- Så måtte jeg tage hjem, og så gik livet videre, siger Bente Strand.

Kontakt igen

Begge fik børn og faste tilværelser, men gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig.

Så da Mathew Gruskin for syv år siden mistede sin kone, kontaktede han efter noget tid Bente Strand igen med ønsket om at genoplive følelserne fra sommeren 1965.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Privatfoto

- Han fløj til Kastrup, og vi faldt i armene på hinanden og har været sammen lige siden med de adskillelser, der nu har været, på grund af at vi bor forskellige steder, siger Bente Strand.

Såret over grænse-nyhed

For nylig blev kærestepar føjet til listen over dem, der igen må krydse grænserne og besøge hinanden. Men det gælder kun dem med kærester fra Tyskland og de nordiske lande.

Charlotte Dyrberg og Jan Ruiter
Læs også
Kærestepar fra Lolland og Holland kan stadig ikke ses: - Det var et slag
Charlotte Dyrberg og Jan Ruiter
Læs også
Kærestepar fra Lolland og Holland kan stadig ikke ses: - Det var et slag

Bente Strand jublede, da hun læste nyheden, men blev også ked af det. Hun føler, det biologiske ur tikker, parret har ikke alverdens tid, og en planlagt sommer sammen i Danmark har nok trange kår. Derfor ærgrer det hende, at åbningen ikke gælder hendes grænse.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Jeg er harm og såret over, at mit forhold ikke er anerkendelsesværdigt, fordi han er amerikaner. 

Hun forstår alle forsigtighedsprincipper, og parret tager gerne både en coronatest og 14 dage i isolation

- Jeg vil kæmpe for, at vi kan være sammen nu, siger Bente Strand.


Nyhedsoverblik