Coronavirus skal ikke ødelægge et guldbryllup - familie holder drive-in-fest for ægtepar

Det var kærlighed i en coronatid, da familie og venner fejrede Bente og Kjeld Ludvigsens guldbryllup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt var planlagt. 

Trompetisterne var fundet, sangene udvalgt, og den lokale bager havde næsten også modtaget bestillingen på morgenbrødet. 

quote Det her er måske et større minde, fordi det er så utraditionelt

Ulla Lykke, svigerinden

Men så kom coronaen i vejen for den traditionelle fejring af Bente og Kjeld Ludvigsens guldbryllup.

Selv i de mørkeste tider skal kærligheden imidlertid dyrkes, det skal en ondartet virus ikke spolere, besluttede familien sig for.

Så lørdag formiddag drejede 15 biler pyntet med Dannebrogsflag og balloner ind på Dalumvej i Næstved og gav ægteparret en stor overraskelse. 

Der blev smilet til hinanden, drukket dåseøl og taget mange billeder til fotoalbummet. Og på et tidspunkt kom kravet om brudevalsen, der blev danset i god afstand til gæsterne, der også holdt afstand til hinanden. Forsamlingen skulle jo nødig blive for tætpakket. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Bente og Kjeld Ludvigsen.
Bente og Kjeld Ludvigsen. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Overraskelsen forløb præcist, som den skulle, og guldbrudeparret var glade for at se familie og venner

- Vi havde bare regnet med en stille og rolig dag. Men man burde jo have kendt bedre med den her familie, siger Kjeld Ludvigsen med et smil.

- Det er dejligt, at der er så mange, der vil være med til at fejre os. Det, synes jeg, er skønt.

Måske er det her et større minde

Det var svigerinden Ulla Lykke, der kom på ideen om et drive-in guldbryllup.

- Det her er måske et større minde, fordi det er så utraditionelt. Hvis ikke vi havde haft krisen, havde det her aldrig fundet sted, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Naboerne havde også hejst flag i dagens anledning.
Naboerne havde også hejst flag i dagens anledning. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Og måske bliver det netop derfor et større minde for ægteparret, der mødte hinanden på en restaurant i Næstved, og efter mange år stadig mærker kærligheden til hinanden.  

Opskriften på at holde sammen gives gerne videre.

- Man skal sørge for ikke at blive for enige, for så bliver det for kedeligt. Hvis vi sidder og småkeder os, finder vi et eller andet at diskuere, så der går hurtigt en time eller to - uden vi når til enighed, siger Kjeld Ludvigsen. 

Læs også
700 borgere fik glæde af dronningens ønske om blomster på fødselsdagen
Læs også
700 borgere fik glæde af dronningens ønske om blomster på fødselsdagen

På trods af den anderledes dag planlægger ægteparret at holde en mere traditionel fest, når forsamlingsforbuddet er ophævet, og vi igen må samles mange mennesker under samme tag.  


Nyhedsoverblik