Coronasmitte har spredt sig på psykiatrisygehus - tre afdelinger ramt

Flere tilfælde af coronavirus på regionens psykiatrisygehus i Vordingborg har ført til midlertidige lukninger. 19 tilfælde af smitte blandt ansatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag måtte psykiatrisygehuset Oringe i Vordingborg lukke for akutmodtagelsen, efter 12 medarbejdere blev konstateret smittet med coronavirus.

De øvrige afdelinger af psykiatrien på sygehuset blev ikke lukket, men her er der nu konstateret smitte blandt patienter og medarbejdere på yderligere to afdelinger.

quote Vi tror, det tager udgangspunkt i en ansat, som har bragt smitten ind i afdelingen uden at vide det

Søren Bredkjær, vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland

- Som vi ser det lige nu, er der tre afdelinger i Psykiatrien Syd i Vordingborg, som har været ramt, siger Søren Bredkjær, vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland.

Allerede søndag blev tre patienter konstateret positive med coronasmitte på afdelingen S5, ligesom en efterfølgende test viste, at fem af 18 medarbejdere var blevet smittet, oplyser vicedirektøren.

- Det pågældende afsnit, S5, er lukket ned til et afsnit med meget få patienter. Vi har kunnet flytte de øvrige patienter, forklarer Søren Bredkjær.

Alle patienter er testet

Derudover er også på en anden afdeling ved navn S2 blevet konstateret smitte blandt to ansatte. Dog er ingen patienter her blevet smittet.

- Den ene medarbejder blev konstateret smittet for en lille uge siden, og den anden i denne uge. Alle patienter er testet, og de var alle negative. Men vi har også testet det øvrige personale. Her afventer vi svar, siger Søren Bredkjær.

Psykiatrihospitalet Oringe
Læs også
Smitte med coronavirus lukker psykiatrisk akutmodtagelse
Psykiatrihospitalet Oringe
Læs også
Smitte med coronavirus lukker psykiatrisk akutmodtagelse

Med andre ord kører afsnittet videre, uden at vide, om der er yderligere smitte blandt personalet. Det sker ifølge vicedirektøren ud fra en betragtning om, at man ikke skønner, at smitterisikoen er så stor

- Vi ved, at alle patienter er testet negative i S2, og vi tror, vi kender en medvirkende årsag til, at vi har den udvikling, vi har, siger Søren Bredkjær og tilføjer:

- Det gør, at vi ikke tror, der er yderligere smitte ude i afsnittene. Vi ved det selvfølgelig ikke. Derfor har vi besluttet, at alle patienter vil blive testet for corona i weekenden.

Patienter kan føle sig trygge

Mandag valgte man at åbne akutmodtagelsen igen, da man kunne konstatere, at tilstrækkeligt mange af de 40 medarbejdere på afdelingen var raske og uden smitte til at kunne gå på arbejde.

Hvordan smitten kunne komme ind og sprede sig vides ikke med sikkerhed, men en kortlægning har givet sygehusledelsen et praj, som man nu også arbejder ud fra.

- Vi tror, det tager udgangspunkt i en ansat, som har bragt smitten ind i afdelingen uden at vide det, siger Søren Bredkjær.

- Vedkommende er hjemme, og de øvrige medarbejdere, som er testet positive er hjemme, og vi mener, at vi har fået kortlagt, hvor medarbejderen har været.

plejehjem.jpg
Læs også
47 kommuner er ramt af coronasmitte i ældreplejen
plejehjem.jpg
Læs også
47 kommuner er ramt af coronasmitte i ældreplejen

Han understreger, at patienterne kan føle sig trygge. Dels fordi alle patienter er blevet testet, og de smittede patienter er der blevet taget hånd om.

- Vi har prøvet at sikre, at patienterne er i meget trygge hænder, og det kan de roligt være.

Senest har også en afdeling på Nykøbing Falster Sygehus været ramt af både smittede patienter og ansatte i et sådant omfang, at den midlertidigt er lukket ned.


Nyhedsoverblik