Coronapatienter mister smags- og lugtesans - diætister hjælper dem med at få appetitten tilbage

På Slagelse Sygehus har diætister succes med at hjælpe indlagte med corona til at spise mere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er som regel ikke lysten til mad og drikke, der trænger sig på, når man er syg. Og er man syg med corona, er der for mange smittede en ekstra udfordring, når det kommer til at spise under sygdommen.

Flere smittede oplever nemlig, at de mister både smags- og lugtesansen, så det at spise bliver en både anderledes og mere kedelig affære.

quote Mange af dem har været dårligt ernærede op til indlæggelsen, som man selv kender, når man har været syg

Line Hansen, diætist, Slagelse Sygehus

Og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis en patient ikke får næring nok, men på Slagelse Sygehus har de sat særligt ind mod netop dén udfordring.

Line Hansen er diætist på sygehuset, og hun har sammen med tre andre diætister kunnet hjælpe småtspisende patienter med corona, som lægerne har henvist til dem under indlæggelsen på coronaafdelingen. Og der er taget både anderledes drikke i brug og særlige måder at give maden på. 

- Der er nogle specielle ernæringsdrikke, som er lavet til smagsforandringer, som patienterne har kunnet få. Og så har vi også været med til at strukturere måltidsfordeling og andre ting, som vi har erfaring med virker. Vi har haft mange med sondeerernæring og parenteral ernæring, som er en ernæring, der gives direkte i blodårerne uden om mavetarmkanalen.

Ifølge Line Hansen har diætisterne behandlet to til otte patienter hver uge og i gennemsnit har mellem 30-40 procent af dem, der lå på Covid-19-afdelingen, været henvist til diætist.

Corona-afdeling
Læs også
Sygehuse nedlægger pladser til coronasmittede på stribe - nu lukker afdelingen i Slagelse
Corona-afdeling
Læs også
Sygehuse nedlægger pladser til coronasmittede på stribe - nu lukker afdelingen i Slagelse

En del af de patienter, der bliver indlagt på sygehuset, har typisk ikke fået nok at spise, inden de bliver indlagt, fortæller Line Hansen-

- Mange af dem har været dårligt ernærede op til indlæggelsen, som man selv kender, når man har været syg. Der er erfaring for, at når vi begynder at ernære dem, så hjælper det på appetitten.

Kender ikke årsagen til manglende smags- og lugtesans

Afdelingslæge på Geriatrisk Afdeling på Slagelse Sygehus, Betül Karakaye, bekræfter, at nogle patienter med corona mister deres smags- og lugtesans for en tid. Men det er for tidligt at sige noget om, hvorfor det sker.

- Man kender endnu ikke den fysiologiske årsag til, at nogle coronapatienter mister deres smags- og lugtesans. Der er forskning i gang på området. Men vi kender heller ikke sygdommen så godt endnu i det hele taget - først tænkte man, at det var en lungesygdom, nu hælder man mere til, at det er en blodsygdom. Så vi mangler at se nogle resultater fra undersøgelserne, før vi kan sige noget om sammenhængen.

Betül Karakaye fortæller, at der tegner sig et billede af, at det primært er yngre mennesker, der oplever at miste smags- og lugtesansen. Men, tilføjer hun, så vil ældre mennesker alligevel generelt miste noget af evnen til at smage og lugte med alderen. Men ingen regler uden undtagelser. 

- Vi havde en ellers i øvrigt meget frisk 90-årig, ældre herre, der klagede over manglende smagssans, fortæller Betül Karakaye.

Maden er livsvigtig

Det er netop de ældre mennesker, som kan blive meget afkræftede, hvis de ikke får den rette ernæring. Betül Karakaye fortæller, at mange mister muskelmasse under indlæggelse, og har man ikke ekstra fokus på ernæring kan det få alvorlige og langstrakte konsekvenser for patienterne.

quote De ellers før funktionsdygtige ældre får pludselig brug for megen hjemmehjælp eller måske en rehabiliteringsplads eller aflastningsplads, når de bliver udskrevet

Betül Karakaye, afdelingslæge, Geriatrisk Afdeling, Slagelse Sygehus

- Uden den rette ernæring, er de meget længere tid om at komme sig. De ellers før funktionsdygtige ældre får pludselig brug for megen hjemmehjælp eller måske en rehabiliteringsplads eller aflastningsplads, når de bliver udskrevet.

Ifølge diætist Line Hansen, så har de på afdelingen kunnet se en større lyst til at spise hos nogle af de patienter, hvor der har været særlig fokus på ernæring.

- Nogle af patienterne har kunnet vinde appetitten tilbage, imens de har været indlagt, men der er også flere, vi ikke har kunnet følge, efter de er blevet udskrevet. Vi har jo ikke noget målbart, også fordi det er så ny en situation.

Læs også
Ultralyd kan hjælpe coronapatienter: - Det er lægens nye stetoskop
Læs også
Ultralyd kan hjælpe coronapatienter: - Det er lægens nye stetoskop

Til de coronapatienter, der lige nu døjer med ikke at kunne smage og lugte, har Betül Karakaye en positiv melding, som hun bygger på erfaring med de coronapatienter, hun har haft kontakt til.

- Vi har ikke fået resultater på, hvor lang tid, der går, før coronapatienter, får deres smags- og lugtesans tilbage. Men fra afdelingen ser vi, at det har taget noget tid – op til flere uger. Men selvom der ikke foreligger resultater fra undersøgelser endnu, vil jeg sige, at patienterne får smags- og lugtesansen tilbage over tid.

Coronaafnit lukket

På Slagelse Sygehus er to patienter fortsat indlagt, fordi de har komplikationer i forbindelse med corona. De færdigbehandles i Slagelse, og så bliver fremtidige patienter ellers indlagt på Roskilde Sygehus fra den 1, juni, fortæller afdelingslæge Betül Karakaye.

- Men sker der en stigning i antal smittede, så er vi klar igen på Slagelse Sygehus, siger hun.


Nyhedsoverblik