Ansøgerne vælter ind - mange vil være kviktestere i Vordingborg

I takt med at kommunerne skal håndtere flere og flere coronatest, har Vordingborg Kommune slået et stillingsopslag op, som har fået stor interesse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Vordingborg forbereder man sig aktuelt på, at der i de kommende uger og måneder skal skrues gevaldigt op for testaktiviteten i takt med, at der foretages en genåbning af samfundet.

Det sker helt konkret ved, at kommunen er i gang med at ansætte sit eget korps af kviktestere. Og selvom jobopslaget hverken lokker med en prangende løn eller fastansættelse, så har interessen været overvældende, fortæller projektleder Ulla Borup Hemmingsen, der står for ansættelserne til det nye kviktest-korps i Vordingborg Kommune.

quote Det er ikke lønnen, der driver de unge, for de vil gerne bidrage til, at samfundet kan åbne igen

Ulla Borup Hemmingsen, projektleder, Vordingborg Kommune

- Vi har haft jobopslaget ude på Jobnet og Facebook siden torsdag, og på 36 timer modtog vi 75 ansøgninger.

Det er især unge, der står midt i et sabbatår med forliste rejseplaner, der ifølge Ulla Borup Hemmingsen stepper op og viser samfundssind ved i stedet at tage job som kviktestere.

- Vi kan ikke tilbyde de lønninger, som man giver i det private, men når vi taler med ansøgerne, er det heller ikke lønnen, der er det vigtige, siger Ulla Borup Hemmingsen og tilføjer:

- Det er ikke lønnen, der driver de unge, for de vil gerne bidrage til, at samfundet kan åbne igen. Det er det, vi hører – jeg har allerede talt med dem.

Hun understreger dog, at lønnen naturligvis følger gældende overenskomst – men at de ansatte til en start ikke er garanteret noget timetal.

- Men i takt med, at vi skal teste mere og mere, vil der blive flere og flere timer, siger hun.

Vil sikre høj kvalitet

Foruden de unge har der også været pensioneret fagpersonale inden for sundhedsfagene som blandt andet sygeplejersker blandt ansøgerne.

I første omgang har Vordingborg Kommune haft behov for at ansætte 20 kviktestere.

De skal den 23. februar på kursus, og efterfølgende vil de blive fulgt af en sygeplejerske, indtil både den enkelte medarbejder og Vordingborg Kommune er sikre på, at opgaven bliver udført korrekt.

Læs også
Skolepersonale tilbydes kviktest to gange om ugen
Læs også
Skolepersonale tilbydes kviktest to gange om ugen

Opgaven med at teste blev pålagt kommunerne i uge 5.

- Vi var så småt i gang med at teste i uge 6, og vi så her, at vi havde brug for mange til at teste. For det skal være så komfortabelt og nemt som muligt for dem, der skal testes, for at vi opretholder en høj tilslutning, siger Ulla Borup Hemmingsen.

Aktuelt testes personalet i 0.-4. klasserne samt daginstitutionerne to gange om ugen, men når de større klassetrin og de videregående uddannelser åbner igen, vil der også skulle foretages test blandt personalet her.


Nyhedsoverblik