Ældre ægtepar truet med coronavirus: - Betal inden 24 timer, ellers bliver I smittet

En ukendt person truede i en mail ægteparret Northroup med coronasmitte. Afsenderen havde blandt andet fået fat i et af deres personlige kodeord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ægteparret Signe og John Northroup på henholdsvis 88 og 87 år fik sig forleden en slem forskrækkelse.

I de tidlige morgentimer den 20. marts tikkede en mail ind. Mailen kom fra en for ægteparret ukendt afsender ved navn Giraldo Salmassi.

Det skriver Sjællandske.

quote Svindlerne udnytter på det groveste danskernes frygt for at blive smittet med coronavirus

Politiet

Vedkommende havde på uforklarlig vis fået opsnappet et af Signe og John Northroups personlige kodeord. Det stod klart, for kodeordet stod skrevet i mailen, og nu blev de truet, fortæller parret til TV2 ØST.

- Brevet var skrevet på flydende engelsk som et ondskabsfuldt trusselsbrev. Der står helt tydeligt, at hvis ikke I betaler 4.000 dollars inden for 24 timer, så vil vi smitte jer og jeres familie med coronavirus, fortæller Signe Northroup fra hjemmet i Vordingborg til TV2 ØST.

Afsenderen lod forstå, at kodeordet ikke var den eneste personlige oplysning vedkommende havde om Signe og John Northroup.

- Jeg syntes, det var så ondskabsfuldt, siger Signe Northroup.

Artiklen fortsætter under billedet af brevet.

 
 

Parret slog dog koldt vand i blodet, fortæller Signe Northroup.

- Vi har ikke 4.000 dollars liggende, og vi vil ikke lade os true. Vi blev forarget og godt gale, siger hun og tilføjer:

- Jeg ringede til politiet, som har en afdeling, der hedder økonomisk kriminalitet. Personen der sagde, at mailen skulle vi ikke tage os af og bare ignorere den.

Vi blev også fortalt, at andre var blevet så forskrækkede, at de havde betalt, siger Signe Northroup.

quote Vi har ikke 4.000 dollars liggende, og vi vil ikke lade os true

Signe Northroup, Vordingborg

Vil advare andre

Northroup-parret har nu fået lavet nye passwords, men Signe Northroup er ærgerlig over, at bagmændene formentlig ikke bliver stillet til ansvar for deres ugerninger.

- Det er meget sørgeligt, det ikke er muligt at standse dem.

Det var også derfor, at Signe Northroup ringede til medierne.

- Det ville være godt, hvis det på en eller anden måde kunne stoppes, siger hun.

Trusselsbreve skal anmeldes

Men foruden medierne er der også en anden god måde at advare om netop den slags trusler. Det fortæller Carsten Høj Hansen, leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Carsten Høj Hansen fortæller, at Signe og John Northroup er blevet udsat for det, som kaldes en masseafpresningsmail. Sådanne mails sendes fra tid til anden ud til tusindvis af personer.

- Når vi modtager sådan en anmeldelse, går det ind til det landsdækkende center for it-kriminalitet, forklarer Carsten Høj Hansen.

Han fortæller, at det er vigtigt, at borgere anmelder sådanne mails. Anmeldelse sker på politi.dk.

- Politiet har kun en indgang – anmeldelser sker på politi.dk – på den måde kan politiet spotte de tendenser, der er, få et bedre overblik og gå ud og advare.

Kun lyssky personer beder om dit password

Politiet advarer blandt andet igennem appen Mit Selvforsvar, der drives i et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Et af de seneste advarsler er om netop sådan en afpresningsmail, som Signe og John Northroup modtog.

- Svindlerne udnytter på det groveste danskernes frygt for at blive smittet med coronavirus i en ny masseafpresningsmail, står der i appen om brevet.

dankort_penge_ekspedition.jpg
Læs også
Sms-koder og kontaktløse dankort nedbringer svindel
dankort_penge_ekspedition.jpg
Læs også
Sms-koder og kontaktløse dankort nedbringer svindel

Videre står der, hvordan man skal forholde sig til brevet. Anbefalingen er den samme som Signe og John Northroup fik hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi: Lad være med at reagere på mailen.

Carsten Høj Hansen minder samtidig om, at ingen myndigheder, beder om hverken koder, kreditkortoplysninger eller upload af nøglekort.

- Det er der aldrig nogen med reelle hensigter, som vil afkræve en.


Nyhedsoverblik