87.000 job er gået tabt på tre måneder i Danmark

Yderligere 14.000 personer mistede deres arbejde i maj måned, viser tal fra Danmarks Statistik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Igen tirsdag blev omfanget af coronakrisens påvirkning på det danske arbejdsmarked understreget, da Danmarks Statistik kunne oplyse, at 14.000 færre i Danmark havde et job, da maj sluttede.

Job-tabene i maj føjer sig dermed til de arbejdspladser, der gik tabt i marts og april. I alt har 87.000 personer ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse mistet deres arbejde i de tre måneder.

Det svarer til, at den vækst i antallet af beskæftigede, der er sket siden slutningen af 2017, er væk.

quote Mange af dem, der er på lønkompensationsordningen i dag, faktisk har udsigt til at vende tilbage til jobbet, når ordningen udløber. Det er godt nyt

Kristian Skriver, Økonom, Dansk Erhverv

Tallene illustrerer også, hvorfor det kan være svært at sammenligne coronakrisen med finanskrisen. I den værste måned under finanskrisen gik 13.700 job tabt.

Fra marts har Danmark og det danske arbejdsmarked været ramt af restriktioner - herunder en overgang en delvis nedlukning af landet - for at begrænse smitten af coronavirus.

Nedlukning giver særlige forhold

De meget særlige forhold er ikke noget, som Danmarks Statistik har så meget erfaring med, og derfor noterer Danmarks Statistik også, at opgørelsen er behæftet med en større usikkerhed end normalt.

Blandt andet fremhæver Danmarks Statistik, at tallene ikke nødvendigvis afspejler alle de jobtab, der kan være sket.

Eksempelvis optræder lønmodtagere, der er blevet opsagt med eksempelvis tre måneders varsel, og derfor stadig modtager en indkomst, ikke som havende tabt deres job endnu.

- Virkningerne af afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde kunne fremgå af statistikken med flere måneders forsinkelse, skriver Danmarks Statistik.

Gert Jørgensen
Læs også
Nu kan offentligt ansatte i Østdanmark komme fysisk tilbage på job
Gert Jørgensen
Læs også
Nu kan offentligt ansatte i Østdanmark komme fysisk tilbage på job

Ud over de mange, der har tabt deres arbejde, er der stadig næsten 47.000, hvis job er tilmeldt ordningen om lønkompensation. Her er der for økonomer stadig spænding om, hvad der sker, når den ordning udløber med udgangen af sommeren.

Økonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv Kristian Skriver fortæller, at i starten af juni svarede 15 procent af deres medlemmer, at de blev nødt til at fyre medarbejdere, når ordningen udløber.

- Det vil sige, at mange af dem, der er på lønkompensationsordningen i dag, faktisk har udsigt til at vende tilbage til jobbet, når ordningen udløber. Det er godt nyt, siger han.

- Uden lønkompensation kunne vi have set, at jobtabet havde været meget større.

 


Nyhedsoverblik