83.000 har sejlet gratis med færge i juli

Cyklister og gående kan få en gratis tur med færgen til blandt andet øer i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Cirka 83.000 cyklende og gående danskere har i juli sejlet gratis med danske færger.

Det svarer til 2600 cyklister og 14.000 gående om dagen, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

quote Jeg ved, at det for mange øboere har været lidt af en overraskelse med det store rykind her i begyndelsen

Benny Engelbrecht (S), transportminister

Og det er blot tal for 34 ud af de i alt 56 færger, der har tilmeldt sig ordningen med gratis færgerejser for gående og cyklister i juli.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) erklærer sig "overvældet" over den store interesse.

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ser ud om nogle uger, når sommervejret forhåbentlig er kommet igen, og endnu flere har fået ferie, siger Benny Engelbrecht i pressemeddelelse.

Kritik fra færgerne

De gratis færgeture er en del af den politiske sommerpakke, der skal styrke turisme og aktiviteter i Danmark over sommeren i ly af coronakrisen.

Der har dog også været indvendinger mod den gratis færgefart.

VIDEO: Færgen til Orø måtte efterlade 50 personer på fastlandet, fordi den var fyldt op af turister. Holbæk Kommune er klar med en løsning, hvis problemet fortsætter.

 

Fra de mindre øer har der lydt kritik, fordi juli i forvejen er en af de travleste perioder hele året for færgerne.

Derfor, forklarede Lars Hansen, der er konstitueret formand i Småøernes Færgeselskaber til DR tidligere i juli, kommer de gratis ruter ikke særlig belejligt.

Tak for tålmodigheden

Benny Engelbrecht sender dog i pressemeddelelsen en tak afsted for tålmodigheden og tolerancen hos de små øer.

- Jeg ved, at det for mange øboere har været lidt af en overraskelse med det store rykind her i begyndelsen, og at tålmodigheden flere steder er blevet sat på en prøve.

107374885_1203552493313920_7220518490138712828_o.jpg
Læs også
Gratis færger skaber lang kø - øboere strander på fastlandet
107374885_1203552493313920_7220518490138712828_o.jpg
Læs også
Gratis færger skaber lang kø - øboere strander på fastlandet

- I den forbindelse vil jeg gerne rette en særlig tak til de mange færgeselskaber, der har tilmeldt sig ordningen, og som hver dag lykkes med at få de fastboende og de mange turister godt og sikkert til og fra øerne, siger ministeren.


Nyhedsoverblik