Studie: Ingen sammenhæng mellem hpv-vaccine og sygdomme

Hpv-vaccinen har været meget omdiskuteret i kølvandet på tv-dokumentar, hvor piger fortalte om bivirkninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et studie med 1,4 millioner danske kvinder og piger har Statens Serum Institut forsøgt at finde en forbindelse mellem hpv-vaccinen og en række uforklarlige neurologiske lidelser.

Konklusionen er, at der ikke er nogen forbindelse mellem vaccinen og lidelsernes symptomer.

Der har i flere år været rettet opmærksomhed mod hpv-vaccinen og mulige bivirkninger ved den.

quote En del af forklaringen på, at HPV-vaccinen blev kædet sammen med disse lidelser, er, at de allerede forekommer iblandt piger og unge kvinder

Anders Hviid, professor ved Statens Serum Institut

I 2015 bragte TV2 en dokumentar, "De vaccinerede piger", hvor en række piger og kvinder fortalte om symptomer såsom træthed, svimmelhed, hovedpine, koncentrationsbesvær, kvalme og smerter, efter at de havde fået vaccinen.

Det har fået Statens Serum Institut til at undersøge, om de personer, der har fået vaccinen, oftere end andre oplever sygdomme med disse symptomer.

Men det er altså ikke tilfældet, lyder konklusionen af studiet. Kvinderne og pigerne er blevet fulgt fra 2007 til 2016.

Lidelser bliver fundet hos piger og unge kvinder

Af de helt præcist 1.375.737 piger og kvinder, som studiet har fulgt, er der fundet frem til 869 syndromer med det, der kaldes autonom dysfunktion. Men der var ingen sammenhæng mellem syndromet og vaccinen, hedder det.

Hpv-vaccinen skal beskytte piger mod 7 af de 15 hpv-typer, der er kræftfremkaldende. De syv, som vaccinen beskytter mod, står for op mod 90 procent af alle tilfælde med livmoderhalskræft.

HPV
Læs også
Hpv-vaccination bliver gratis for drenge
HPV
Læs også
Hpv-vaccination bliver gratis for drenge

Efter TV2-dokumentaren faldt tilslutningen til vaccinen, men er siden steget igen.

Professor Anders Hviid ved Statens Serum Institut peger på, at studiet har fundet kvinder og piger med de meldte symptomer - men at der ikke er en sammenhæng med vaccinen.

- Jeg vurderer, at en del af forklaringen på, at HPV-vaccinen blev kædet sammen med disse lidelser, er, at de allerede forekommer iblandt piger og unge kvinder, siger han i en pressemeddelelse om studiet.

- Og at vi ved alt for lidt om, hvad de skyldes. Når vi så indfører en storstilet vaccinationskampagne i disse aldersgrupper, vil nogle opleve en sammenhæng, der altså skyldes tilfældigheder.


Nyhedsoverblik