Danmarks Lærerforening: Lærerne kommer bedre rundt om hver enkelt elev under coronakrisen

De skærpede krav til afstand på skolerne under coronaepidemien har mange positive konsekvenser for børnene. Det fortæller flere medlemmer til Danmarks Lærerforening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har været et ualmindeligt, men også interessant forår i de danske grundskoler.

Coronapepidemien har siden genåbningen af landets folke-, fri- og privatskoler haft stor betydning for, hvordan undervisningen har set ud. 

Krav om afstand mellem eleverne og øget hygiejne har betydet, at klasseværelserne var for trange. Derfor er eleverne blevet inddelt i mindre grupper, og på mange skoler har der været en underviser til hver gruppe. 

quote Lærerne fortæller, at de har tid til at lave en mere varieret undervisning, de er mere ude med børnene, de når bedre rundt om eleverne

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

- De beretninger, som vi får ind fra lærere, de handler om, at man er flere lærere om børnene, og ofte er skoledagene kortere, fordi der er blevet dispenseret fra reglerne om skoledagens længde, fortæller Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Børnene er glade

Fidusen med at afkorte skoledagen har nemlig den fordel, at der så er lærere og vikarer nok til at kunne undervise børnene i mindre hold.

- Man tager det tyndt, udsmurte leverpostej og samler det på en kortere dag. Det ser ud som om, det har en rigtig god effekt på børnenes indlæring og også på deres trivsel, siger Regitze Flannov og fortsætter:

- Lærerne fortæller, at de har tid til at lave en mere varieret undervisning, de er mere ude med børnene, de når bedre rundt om eleverne. Lærere fortæller også, at der har været et fravær af konflikter, der har simpelthen været gladere børn.

Regitze Flannov er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og hører mange positive beretninger fra lærere, der oplever en anderledes og bedre skole under coronaepidemien
Regitze Flannov er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og hører mange positive beretninger fra lærere, der oplever en anderledes og bedre skole under coronaepidemien Foto: Martin Brasen

Hun håber, at de positive erfaringer under coronaepidemien ikke bare ender i glemmebogen.

- Vi vil gerne have et samarbejde med parterne omkring folkeskolen og se på, om vi kan komme nærmere, hvad det er, der har virket godt, og om der er  noget, vi skal lære af og tage med os ud på den anden side.

 Flere af eleverne på Valdemarskolen fortæller i video her, hvordan de har oplevet de seneste måneder med færre elever i klasserne:

 

KL er klar til evaluering

Hos Kommunernes Landsforening er man også klar til at evaluere erfaringerne på skolerne.

- Fra KL’s side vil vi meget gerne gå ind i en diskussion omkring videreudviklingen af folkeskolen på baggrund af de erfaringer, vi hver især har gjort os - med et åbent sind og prøve at finde de bedst mulige løsninger for fremtidens skole, sigerThomas Gyldal Petersen (S), formand for børne og undervisningsudvalget i KL til Fagbladet Folkeskolen.

Men holddeling og flere lærere koster penge. Lige nu klarer man det ved at afkorte skoledagen, og mange steder undervises børnene ikke i alle fag.

Læs også
Første uge i skole efter genåbning - det går overraskende godt
Læs også
Første uge i skole efter genåbning - det går overraskende godt

Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening mener dog, at der snart vil være økonomi til at fortsætte de gode takter, man ser på skolerne for tiden.

- Der er nogle ressourcer i spil allerede, som jeg kunne pege på. Den ene er jo det, at vi nu får tilført nogle penge til folkeskolen, folkeskolemilliarden, som den kaldes. Den gør, at vi skal ansætte nogle flere lærere. Den anden er, at man i dag har understøttende undervisning, som man kunne konvertere til at lave kortere skoledage med flere lærere. Så hvis man kunne få lov, er der i virkeligheden nogle knapper, vi godt kunne skrue på allerede, siger formanden.


Nyhedsoverblik