Reglerne er gode nok. De skal bare overholdes.
Så klar er meldingen nu fra Energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) på baggrund af en undersøgelse af teltkollapset i Kalundborg den 21. juni 2013.
- Der er ikke grundlag for at ændre de gældende krav til konstruktioners sikkerhed og styrke. Årsagen til kollapset af Cirkus’ Arenas telt skal findes i, at kravene til forankring ikke var overholdt, siger ministeren.
Martin Lidegaard understreger dog, at det er op til politiet at tage sig af efterforskning og eventuelt retsansvar i sagen.
Se også: Cirkustelt styrtede sammen
Cirkus: Det var usædvanelig vind
Cirkus Arena selv har hele tiden hævdet, at teltet var opstillet helt i overensstemmelse med reglerne, og at det var meget usædvanlige vindforhold, der var årsagen til kollapset.
Cirkusteltet væltede under en særforstilling for repræsentantskabet i SEAS-NVE i anledning af energiselskabets 100-års dag.
7 personer blev lettere kvæstet efter ulykken, men ingen kom alvorligt til skade.