Syv dages Camøno-vandring med TV ØST: Følg det hele på Facebook

To friske TV ØST-folk drager ud på den smukke rute, Camønoen, de næste syv dage, og du kan følge med på skærmen derhjemme eller på din mobil. Men drengene har brug for din hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du læste rigtigt. Der står CAMØNOEN og ikke Caminoen, som mange nok bedst kender for dens berømte pilgrimsfærd.

Camønoen er nu også en vandrerute - på intet mindre end 175 kilometer rundt på Møn. Ruten består af alt fra smuk natur og kulturoplevelser til ildsjæle og pilgrimsvandrere.

Man kan med andre ord opleve ALT det, en rigtig vandretur skal kunne indeholde, på den syddanske ø.

j.jpg
Læs også
TV2 ØST på Camønoen - se alle kapitler her
j.jpg
Læs også
TV2 ØST på Camønoen - se alle kapitler her

Vi sender live fra turen

Hvis man ikke kender Camønoen i forvejen, eller simpelthen ikke har mulighed for at gå den smukke tur selv, så har TV ØST sendt et lille hold på to mand af sted i den næste uge for at prøve kræfter med ruten.

Journalist Alexander Brun og fotograf Morten Spuhr Poniewozik vil hver dag sende live på TV ØSTs Facebook-side fra deres tur.

Følg med fra klokken 9, når de starter dagen med en Camønosnaps og lægger dagens rute.

Herefter går dagen med vandring og en masse snak med ildsjæle og andre spændende mennesker, man kan støde ind i på Camønoen.

Vi har brug for din hjælp

Morten og Alexander har allerede planlagt ruten og fundet flinke mønboere, du kan besøge. Men vi vil gerne nå så godt rundt om den smukke ø som muligt, så vi kan vise den i al sin herlighed. Derfor må du hjertens gerne skrive til os på Facebook, hvis du har noget, de skal se.

Vil du være med på turen helt ned i detaljer, kan du følge med på GPS signalet her.

Læs mere om Camønoen her.

Om Camønoen

  • Camønoen er en 175 kilometer lang vandrerute på Møn, Nyord og Bogø.
     
  • Camønoen blev født på Møn, da to lokale kvinder var ude at vandre. De talte om, at det da kunne være dejligt om man kunne lave en vandrerute, som skulle hedde Camønoen.
    Og sådan landede idéen hos Museum Sydøstdanmark, der sammen med folk fra Vordingborg Kommune begyndte at arbejde med idéen og realisere projektet med midler fra Realdanias kampagne Stedet Tæller.
     
  • Camønoen kalder sig selv for kongerigets venligste vandrerute.
     
  • På ruten kan man få familieture, pilgrimsvandringer, udfordrende vandringer, seniorvenlige ture, oplevelser for handicappede, gastronomiske vandringer og et netværk af ildsjæle, som enten er klar med historier ved bålet, bagagetransport og proviant eller klar med et venligt “God Camøno” til de, der helst vil gå i fred.
     
  • Ruten er planlagt således, at der findes indlagte Camønopauser, hvor man kan få et hvil og nyde miljøet et øjeblik.
     
  • Og så er den delt op i flere etaper, så man kan tage én etape ad gangen, hvis man hellere vil det.
     
  • Ligeledes er der på ovenstående link en fantastisk hjælp til at finde overnatning, proviant og gode tips til steder at besøge.
     
  • Man kan gå Camønoen hele døgnet, hele året.

Nyhedsoverblik