Landmand bliver ramt af ny gasledning: Føler sig svigtet

Hvorfor får jeg først besked så sent? Sådan spørger en fåreavler, hvis gård efter planen skal rives ned og erstattes af en gas-station.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fåreavler Richard Andersen føler sig svigtet, efter han har fået besked om, at hans gård ved Tappernøje skal rives ned til fordel for en kompressorstation til den nye gasledning Baltic Pipe. Selvom der er arbejdet med planerne gennem længere tid, så fik han først før jul besked om, at Energinet har i sinde at rive hans gård ned. Det skriver avisen Landbrug Øst, der er en del af avisen Effektivt Landbrug.

Richard Andersen har været fåreavler gennem mere end 30 år, og føler at hele arbejdet omkring den nye ledning er foregået bag lukkede døre. En del af bebrejdelserne går mod Næstved Kommune, der dog bestemt afviser, at de har noget med planlægningen af gasledningen at gøre. Den står Energinet, der ejes af Staten for, fastslår borgmester Carsten Rasmussen overfor avisen.

Han vurderer, at fire arbejdspladser på gården forsvinder, hvis den eksproprieres. I dag går 600 får på hans marker.

Går det som planlagt, så bliver hans gård eksproprieret i foråret 2019.

TV ØST har tidligere talt med Richard Andersen om Baltic Pipe - se indslaget herunder.

En gigantisk gasledning fra Nordsøen til Polen skal måske graves ned på tværs af Sjælland: De cirka 70 kilometer fra Kongsmark nær Slagelse til syd for Faxe Ladeplads, hvor ledningen dykker ned under vandet. I dag var der høring om projektet - Baltic Pipe -  til over 12 milliarder i Arena Næstved. Og for en af tilhørene får projektet store konsekvenser: Han mister sin gård.

 


Nyhedsoverblik