Klagenævn sætter Baltic Pipe-projekt i bero

Miljø- og Fødevareklagenævnet har sat det markante Baltic Pipe-projekt i bero og underkender Miljøstyrelsens miljøtilladelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Miljø- og Fødevareklagenævnet har sat en stopper for det markante Baltic Pipe-projekt, der skulle transportere gas fra norske gasfelter gennem Danmark til Polen. 

Det skriver Energinet på sin hjemmeside.

Miljøstyrelsen gav den 12. juli 2019 miljøtilladelse til byggeriet af Baltic Pipe, men den 31. maj 2021 har Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendt tilladelsen.

Ifølge klagenævnet udstedte Miljøstyrelsen miljøtilladelsen, før det var tilstrækkeligt belyst, hvordan de såkaldte bilag-IV-arter, fx hasselmus, birkemus og flagermus og deres yngle- og rasteområder, bliver beskyttet under arbejdet med den ca. 210 km lange gasledning.

quote Vi er meget kede af afgørelsen

Marian Kaagh, vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter

- Vi er meget kede af afgørelsen. Da vi i 2019 fik myndighedernes miljøtilladelse til Baltic Pipe, var det beskrevet, at der skulle arbejdes videre med en række tiltag for at sikre gode levevilkår for bl.a. de hasselmus, birkemus og flagermus, der lever nogle af de steder, Baltic Pipe-ledningen går igennem. Vi har siden arbejdet videre med en række tiltag for at beskytte dyrene. Men klagenævnet siger, at alle de tiltag skulle have været helt klarlagt, inden miljøtilladelsen blev givet, siger Marian Kaagh, vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter.

Nedlukningsplan af anlægsarbejderne igangsættes

Afgørelsen betyder, at arbejdet med gasledningen nu bliver stoppet i en periode, indtil der foreligger de nødvendige tilladelser.

Energinet vil sammen med myndighederne få klarlagt, hvilke konsekvenser afgørelsen får for Baltic Pipe-projektet.

- Klagenævnet har ophævet miljøtilladelse, og vi har nu brug for grundigt at undersøge, hvad det betyder for Baltic Pipe-projektet og især anlægsarbejdet de steder, hvor de beskyttede bilag-IV-arter lever. Baltic Pipe er et stort anlægsprojekt, der krydser Danmark, og som ikke kan undgå at skabe gener, men vi har fuldt fokus på, at gasledningen bliver anlagt så skånsomt som muligt overfor mennesker og natur, herunder også at sikre gode levevilkår for beskyttede arter, som undervejs kan blive berørt, siger Marian Kaagh og forklarer, at så snart der er klarhed, vil Energinet informere yderligere.

Arbejdet er allerede i fuld gang

Efter planerne skal gasledningen, hvis formål blandt andet er at mindske Baltikums og Østeuropas afhængighed af russisk gas, gå fra Blåbjerg ved Esbjerg, over Lillebælt til Fyn og derefter over Storebælt og Sjælland for at ende ved Faxe Bugt.

Arbejdet med projektet er allerede i fuld gang. Ifølge Energinets årsrapport for 2020 var det året, hvor man "for alvor" tog fat på anlægsfasen af gasledningen og blandt andet lagde rør under Lillebælt og fik lagt gasrør ind ved Houstrup Strand på vestkysten.

I 2020 har divisionen Energinet Gas investeret for 2,7 milliarder kroner, hvor hovedparten er gået til Baltic Pipe-projektet. Energinets samlede omkostninger til projektet forventes, som beskrevet i en forretningsplan, at være på 6,3 milliarder kroner.

Før miljøgodkendelsen stak en pind i hjulet, ventede Energinet, at gasledningen ville åbne i oktober 2022.