Zoopark meldt for dyremishandling

Næstved Zoopark er blevet anmeldt for dyremishandling af 2 æsler og 1 pony. Zoopark-direktøren siger, at han er udsat for chikane.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge anmeldelsen går dyrene i en lille, ujævn jordfold uden græs, hø eller halm. I folden er der ikke noget tørstrøet leje, hvor de kan hvile. Det skriver Sjællandske.

- De har gået sådan i længere tid, hvilket alle, som kører forbi på Vestre Ringvej, har været vidne til, skriver TJ til Sjællandske. Kvinden, der har anmeldt zooparken, ønsker at være anonym, men avisen kender hendes navn.

Næstved Zooparks nye direktør Jesper Møller afviser, at de 2 æsler og ponyen har det dårligt. Han føler sig udsat for chikane og forklarer, at det ikke er meningen, at dyrene skal gå på græs.

- Det er slet ikke meningen, at de skal gå og græsse. Det får de nemlig kolik af. De får i stedet grønsager, fuldfoder, hø og halm, siger Jesper Møller til Sjællandske.

Sjællandske var søndag på uanmeldt besøg hos Næstved Zoopark, hvor de så forholdene i æselfolden. Avisen skriver, at der både var læskur med nystrøet halm. Skuret står imod vindretning, så der er helt vindstille i skuret. Der lå også enkelte løg og juletræer i folden.

- De har fået grønsager. Løgene har de ladet ligge i denne omgang. Juletræerne har vi fået fra Bauhaus, som havde dem i overskud. Det er fint, for dyrene går og napper lidt af dem, siger Jesper Møller til Sjællandske.


Nyhedsoverblik