ZBC-elevers kampagne når helt til Mærsk-finale

Foto: TV ØST

HTX-elever fra Ringsted er kommet langt i en konkurrence hos rederigiganten Mærsk.

ZBC i Ringsted havde i går mandag fint besøg fra Mærsk Line, der i øjeblikket er ved at afgøre en konkurrence blandt landets HTX-elever.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

I alt 540 elever fordelt på 18 klasser har i konkurrencen givet deres egne bud på, hvordan Mærsk Line får de snart færdige HTX-studenter til at søge i retning af uddannelsen for de maritime maskinmestre.

I går var det så ZBC's finalisters tur til at holde oplæg. Forslaget, der er udarbejdet af Adrian Andersen, Andreas Møller, Frederik Hvid og Mikkel Christensen, har modtaget megen ros for at være en original og innovativ løsning, hvilket har bragt deres opgave hele vejen til finalen.

Vinderen er endnu ikke fundet, da repræsentanterne fra Mærsk skal møde to andre finalister først, skriver avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App