Weekendvejr inviterer til julehygge

Den første weekend i julemåneden bliver våd og blæsende, men temperaturerne holder sig over frysepunktet.

Det er med at finde papir og saks frem og klippe julepynt eller blive inde og bage brunkager i weekenden.

Den første weekend i julemåneden byder nemlig på byger og meget vind.

Især lørdag er der mulighed for at blive rusket igennem, hvis man bevæger sig uden for.

Efter lidt regn fredag klarer vejret op og dagtemperaturen vil ligge på omkring de otte grader, mens vinden bliver frisk til kuling. De, der skal til julefrokost, behøver dog ikke frygte glatte veje. Nattemperaturerne kommer nemlig begge nætter til at ligge over frysepunktet.

Hvis man vil i kirke første søndag i advent, skal man være forberedt på byger de fleste steder og kun lidt sol. Temperaturer mellem fem og otte grader og jævn til hård vind.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App