Vrede over ny partistruktur i Ny Alliance

Ny Alliances lokale formænd i Vordingborg og i en række andre kommuner protesterer over forslag om at nedlægge lokalforeningerne

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt forslag til partistruktur i Ny Alliance vækker vrede i partiets lokalforening i Vordingborg. Ifølge forslaget skal partiets lokalforeninger nemlig nedlægges 

- Det er ikke så godt, for jeg synes faktisk, det er lokalforeningerne, der bærer partiet, men det har jeg i sinde at gå til hovedbestyrelsen med, siger lokalforeningsformand i Vordingborg Ulla Jerrebo til Ritzau.

Samme melding kommer fra en række andre lokalforeninger og torsdag forlod partiets to byrådsmedlemmer i Roskilde, Tine Hargaard og Jan Herskov, partiet. De kalder situationen i Ny Alliance for kaotisk.

Ny Alliances midlertidige landsformand Leif Mikkelsen afviser dog, at partitoppens oplæg svækker medlemsdemokratiet og fastholder sit oplæg til den fremtidige struktur.

- Jeg synes, at det er en meget elegant idé, som vi er kommet på. Man skal tænke sig lidt om, inden man kritiserer den, siger Leif Mikkelsen.


Nyhedsoverblik