Det er to mødre til børn i skolen, der har taget initiativet til underskriftindsamlingen. De mener, at skolen er blevet et utrygt sted at være, fordi der har været så mange omvæltninger på det seneste. Blandt andet har SFO'en fået ny base flere gange, der er blevet inkluderet elever fra specialklasser, og snart skal eleverne flyttes over på den nye Sophieskole. Derfor er det et problem, at ledelsen nu vælger at flytte en lærer fra de tre førsteklasser, mener de.
- Skolen har et værdigrundlag, der siger, at den skal være et trygt sted at være elev. Vi synes ikke, at det er retfærdigt, og vi er bekymrede, fortæller initiativtager til underskriftsindsamlingen, Betina Nielsen, til Folketidende.dk.