Vordingborg og Slagelse sikrede sig finaleplads

Elever fra Vordingborg produktionsskole var regionens bedste til høvdingebold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligere onsdag var Dansk Firmaidrætsforbund vært ved ES Cup Høvdingebold i Nykøbing F Hallen. Det er en landsdækkende turnering, hvor elever på landets erhvervsskoler mødes og spiller høvdingebold.

- I Nykøbing F. deltog elever fra MultiCenter Syd, Roskilde produktionsskole, Slagelse produktionsskole, SOSU Nykøbing Falster og Strømmen (Vordingborg Produktionsskole), fortæller Michael Filtenborg fra Dansk Firmaidrætsforbund.

Holdet ”Med Strømmen” fra Vordingborg produktionsskole vandt finalen over ”Slag Pro” fra Slagelse Produktionsskole. Begge mandskaber kvalificerede sig til DM-finalestævnet.

Nykøbing F. var én af i alt fire stævnebyer. Vinderne fra de indledende stævner går videre til finalestævnet i Fredericia den 16. april 2015, hvor Danmarks bedste elever fra erhvervsfaglige uddannelser kåres.

Michael Filtenborg har oploadet videoen nedenfor via www.tveast.dk/sendvideo.

De første to hold i aktion på videoen er  ”Base 4000 babes” (med lyserød hovedbeklædning) fra Roskilde Produktionsskole, mens spillerne i de sorte trøjer er fra Sosu-skolen i Nykøbing F. I den sidste del af videoen ses vinderholdet ”Med Strømmen” i aktion (med blå trøjer) mod et andet hold fra Sosu-Nykøbing F. (med røde trøjer):


Nyhedsoverblik